Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
584 1689. 16. Juli. Nr. 24.
Han fremhævede ogsoa de store Tab, han i de sidsle Aar havde lidt paa
det, der ved Anton Gunlhers Testamente var tilfaldet ham. Man havde
uformodei inddraget hans Tredjedel af Weserlolden, der gav en sikker
Indtægt paa 6000 Rdlr. aarlig, hans Undersaatter i Jever var blevet be
sværet med haarde Indkvarleringer og andre Paalæg, saa de ikke havde
kunnet svare ham deres Åfgifier. Ved den forlangte nye Adskillelse af
Len og Ållodium bestred man ogsaa hans Ret til hans Allodialgodser i
Oldenborg, Delmenhorst og Stadt- og Buijadingerland og havde krævet
store Kontributioner af disse i Modstrid med den Frihed, de hidlil havde
nydt. Han haabede derfor, at Kongen vikle lage Hensyn Ul alt delte og
ikke uden al Grund berøve ham og hans Familie deres fyrstelige Under
hold. Spørgsmaalet om Lensretten var jo heller ikke endnu afgjorl mel
lom Frankrig og Spanien 1.
Christian V svarede heller ikke herpaa, men lod i Sept. den kom
manderende General i Grevskaberne Generalmajor Schulenburg lægge en
800 Md. i Kvarter i Jever og lage hele Landet i Besiddelse. Christian V
begrundede dette Skridt med, at Carl Wilhelm havde indlaget en kejser
lig Sauvegarde i Jever, hvilket var i Modstrid med den franske Cession
til ham, hvorfor han for at hævde denne havde maattet sikre sig Landet.
Carl Wilhelm klagede naturligvis straks til Christian V. Det var Kongen
af Spanien, der af egen Drift havde lagt en 30 Mand af de i Nærheden
slaaende Tropper ind i Jever, og da han var Kongen af Spaniens Lens
mand, havde han ikke kunnet nægle at modlage dem. Han anmodede
derfor Kongen om at trække sine Tropper lilbage og erklærede, at han
ved de kommende Forhandlinger om de andre Stridigheder vitde vise al
Imødekommenhed. Christian V nøjedes med at svarej at han havde
ventet. at Carl Wilhelm havde søgt en Forhandling med ham, men i
Stedct for havde han klaget over Kongen allevegne, til Kejseren, Branden
borg og Sachsen, og lagt fremmede Tropper ind i Jever. Ingen kunde
derfor forlænke ham i, at han ogsaa bævdede sine Rettigheder. Trop
perne havde desuden faaet Ordre Ul ingen Fjendlligheder at begaa. Han
var stadig villig Ul at genoptage de afbrudte Forhandlinger og opfor
drede Carl Wilhelm tit at sende en af sine Raader til København 2.
Carl Wilhelm søgle at forsvare sig mod disse Beskyldninger. Han
havde ikke klaget paa inkompetente Steder, men Kongen kunde ikke for
lænke ham i, at han havde henvendl sig til sin Overherre Kejseren og
Ul Spanien. Han vilde forlængst have sendt en Gesandt Ul Kongen, hvis
han ikke havde været bange for at faa Skyld for at forhandle om en
andens Ret imod sin Pligt mod Kejseren og Spanien. Han var dog rede
Ul at forhandle med Kongen under Mægling af en upartisk Rigsstand
1 Fyrst Carl Wilh. t. Chr. V 4/a 1683 (Anh.-Zerbst A II. Akt. etc Fase. 2).
2 Fyrst Carl Wilh. t. Chr. V S8/9 1683 (Anh.-Zerbst A. II. Akt. etc. Fase. 2).
Chr. V, t. Carl Wilh. 2%o 1683 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
