Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
588 1689. 16. Juli. Nr. 24.
kun bedes saa ringe en Sam for dei. Skønt Afstaaelsen af Allodialgod
serne og af Anhalls Tredjedel af Wesertolden vilde beløbe sig Ul en 3
Tdr. Gald, vilde han dog gaa ind paa at afstaa dem, hvis Sagen saa
dermed kunde bilægges og Jever blive fri for den trykkende Indkvarte
ring og de haarde Kontribuiioner og Paalæg. Da han vilde faa betyde
lige Udgifter til Fyret paa Wangeroge, skålde han fremdeles oppebære
det, der ved Anton Gunthers Testamente og den 1669 slattede Overens
komst var bevilgei ham dertil af Wesertolden. Tage Jever til Len af
Christian V kande Carl Wilhelm ikke, da han derved vilde gøre sig
skyldig i Feloni og forbryde Landet, der nu i over 150 Aar havde været
et brabantsk Len. Ligeledes kunde han ikke gaa ind paa den af Chri
stian V krævede stedsevarende Besætlelse af Jever By og Slot, da del
ikke kunde ske uden hans Lensherres Samtykke og da han saa heller
ikke længere var Herre over sit eget, men for ai vise sin gode Vilje og
fjærne al Mistanke vilde han gaa ind paa, at Fæstningen i Jever rasere
des, dog skulde han beholde alle Geværer, Kanoner og Ammunilion i
Fæstningen. Jlan haabede, at Kongen vilde lade de krævede 12,000 Rdlr.
aarlig falde, da der ellers ikke vilde blive meget tilbage af Jevers Ind
komster. De kongelige Fordringer paa Jever var jo heller ikke beviste
eller anerkendte endnu.
Denne Memoire drøftedes i Konsejlet 8. Aug., hvor det besluttedes
at meddele de anhaltske Gesandter, at der ikke kunde forhandles videre
med dem, hvis de ikke havde anden Instruks. Havde de andet at fore
slaa, kunde de følge med til København 1. Kongen rejste derefter til Kø
benhavn, medens de anhaltske Gesandter forhandlede videre med Stor
kansler Frederik Ahlefeldt i Itzehoe og 26. Aug. indgav en ny Memoire,
hvori de stadig hævdede, at Anhalt-Zerbst ikke kunde afstaa Jever, men
maaske kunde det bylles bort for noget andet. De gentog de lidligere
Tilbad og vilde nu, foruden at afstaa Allodialgodserne og Tredjedelen af
Wesertolden og rasere Fæstningen i Jever, betale nogle Penge for Jever.
Ahlefeldt fandt del dog ikke nødvendigl under de foreliggende Forhold
at holde nogen Konference med dem derom, og de anhaltske Gesandter
rejste derefter hjem 2.
Carl Wilhelm anmodede derefter Kongen om en Udsættelse af For
handlingerne, da de fra dansk Side stillede Betingelser var saa sirænge,
at han ikke kunde gaa ind paa dem uden først at have konfereret med
sine Brødre og lo af disse deltog i Belejringen af Ofen og havde dér
ikke nogen, som de kunde raadføre sig med. Da Nøden i Jever var
meget stor, bad han Kongen give nogen Leltelse i de paabudle maaned
lige Kontribuiioner og give Tilladelse til at aabne Arkivet, da dets Luk
1 Joh. Moths Ekstr. af Memorialen og Forhandl. (Anh.-Zerbst A II. Akt.
etc. Fase. 1), 2 Rei. fra Fr. Ahlefeldt 2/a 1684 (med den anhaltske Me
moire) (Brandenborg B).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
