Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 24. 1689. 16. Juli. 591
Kurfyrstens egen Sag. Brandt meddelie straks de danske Ministre de
forskellige Skrivelser \
Dette førte dog ikke til andet end at Lente fik Ordre til at besvcere
sig over Kurfyrstens Skrivelse til Brandt og give Kurfyrsten og hans
Ministre en udførlig Fremstilling af hele Sagen, da det var øjensynligt,
at man havde bibragt Kurfyrsten en helt forkert Opfattelse af den. Kon
gen havde dobbelt Ret til Jever, dels som Overlensherre og dels som
egentlig retsmæssig Besidder. Han havde ved sine Forhandlinger med
Spanien om Betaling af de resterende Subsidier lilbudt ai tage Overlens
herreretten over Jever i Betaling for en Del af Subsidierne, og det var
sikkert gaael i Orden, hvis Danmark havde antagei den af Kejseren og
Spanien lilbndle Alliance, men Frankrig, der havde faael Nys om disse
Forhandlinger, havde saa protesteret og erklæret, at Spaniens Reltigheder
over Jever var afstaaet til Frankrig sammen med Burgund. Frankrig
havde tilbndt al afstaa Lensretlen over Jever til Danmark og garantere
Danmark den, hvis Danmark vilde slutte sig til Frankrig. Paa Kurfyr
stens indtrængende Anmodning sluttede Christian V saa Alliance med
Frankrig, og Ludvig XIV afstod derefter Lensretlen over Jever til Dan
mark. Christian Tr havde ikke anset det for nødvendigt at undersøge
Berettigelsen af Frankrigs Cession, da det var en Sag, som Spanien og
Frankrig maatte afgøre med hinanden, men han vilde dog gøre opmærk
som paa, at Jever flere Steder, bl. a. i Grev Anton Gunthers Testamente,
var kaldt et burgundisk Len. Da den sidste Frøken af Jever indsatte
Grev Johan XVI af Oldenborg til sin Arving, var det ogsaa Meningen, al
Jever skulde blive ved Oldenborg til evig Tid. Det havde ogsaa i over
100 Aai været forenet med Oldenborg, og skulde det nu saaledes kunne
skilles derfrå, vilde ikke ret mange Stater i Riget kunne bestaa. Bestem
rnelserne om Jever i Grev Anton Gunthers Testamente var derfor ganske
ulovlige. Jever var et ubestrideligt Pertinens til Grevskaberne, og man
kunde ikke fortænke Kongen, der nu var regerende Greve i Oldenborg og
havde tilhandlet sig Grevskaberne med alle Pertinentier, i at han nu
vilde hævde sin Ret. Da han ikke alene havde Ret til at sætte sig i Be
siddelse af Jever, men ogsaa kunde kræve de Indtægler af Jever, som
Fyrsten af Anhalt havde oppebaarel, tilbagebelalt, maatte alle forstandige
Mennesker indrømme, al de Tilbad, som han af ren Generøsitet havde
gjoit Carl Wilhelm, var meget gunstige a. Disse Betragtninger gjorde
dog, som man kunde vente, ikke den ønskede Virkning paa Kurfyrsten
og hans Ministre. Meinders hævdede, at Jever ikke kunde inddrages, før
der af en formelig Lensret var feddet Dom i Sagen. Spørgsmaalet om
Besiddelsesretlen maatte ogsaa afgøres af en kompetent Domstol3.
Kurf. Fr. Vilh. t. Fr. Brandt 23/« 1685, meddelt de dsk. Ministre 3%
1685 (Anh.-Zerbst A II. Akt. etc. Fase. 3). 2 Chr, V t. J. H. Lente nh
1685 (Geh. Reg.). 3 Rei. fra Lente 26/i 1685 (Brandenborg B).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
