Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
631
Nr. 25. 1689. 15. Aug.
efter Traktaten af 15. Marts 1682, da han mente, at Danmark ved ikke
at yde ham Hjælp i den mod Kejseren og Riget begyndte Krig havde
brndt denne Traktat. Da man fra dansk Side absolnt ikke vilde stalle
nogen Aktionskoncert og heller ikke en offentlig Neulralitelslraktat, aden
i alt Fald at kanne faa Sverrig med, fik Martangis Ordre til adelakkende
at rette sine Bestræbelser paa at hindre, at Danmark overlod de Tropper,
som del na ikke havde Brag for, til Frankrigs Fjender, og faa Danmark
til lidt efter lidt at redacere Hæren. Han maatle til den Ende anvende
ret betydelige Beløb til Beslikkelser til de danske Ministre. Martangis
forestillede ogsaa disse det farlige i at forlade Frankrig og den store
Skam, det vilde være for Christian V at overlade Ludvig XIV’s Fjender
de Tropper, som Ludvig XIV’s Sabsidier lige fra 1682 havde sat Dan
mark i Stand Ul at holde. Martangis animerede endog de gottorpske
Ministre til snarest maligt at begynde paa Opførelsen af en Fæslning for
at sikre Hertugen og dertil anvende svenske og bransvig-lyneborgske
Tropper, da han mente, al det vilde gøre Christian V betænkelig ved al
formindske den danske Hær. Alt var dog forgæves. Christian V personlig
gik ganske vist meget nødig til at give Afkald paa sine gode Tropper,
men den daarlige Finanstilsland, der gjorde del i højeste Grad ønskeligl
at faa rede Penge, og Umaligheden af at vedblive med at holde den store
Hær, naar der ikke mere belaltes Sabsidier af Frankrig, nødle ham til
at gaa ind paa de engelske Tilbad 1. Molesworth, der var bange for, at
det skulde lykkes Martangis at hindre Overenskomsten, var ogsaa meget
ivrig for at slutte. Han afventede derfor ikke yderligere Ordrer hjemme
fra, men underskrev 15. Aug. Traktaten, skønt han i visse Pankter gik
ad over sin Instruks. Fra dansk Side anderskreves Traktaten af Revent
lov, Ehrenschild og JesseiF. Det henstilledes til Kongen af Englands Af
gørelse, om Tropperne skulde føres til England, Skotland eller Irland.
Skulde de føres til England eller Skotland, skulde England betale 240,000
Rdlr., men 325,000 Rdlr., hvis de skulde føres til Irland. Kongen af Eng
land maalte brage de danske Tropper, saaledes som Krigsførelsen kræ
vede det, men maalte dog ikke skille dem ad, aden al det var øjensynlig
nyltigt eller nødvendigt. I Art. 5 angaaende Besættelsen af de ledige
Slillinger gik Molesworth ind paa det danske Forslag, al den danske
General skulde foretage Besættelsen, dog under Hensgnlagen til Hertugen
af Schombergs Anbefaling. Spørgsmaalel om, hvem der skulde betale
Tilbagesendelsen af Tropperne, naar England ikke mere havde Brag for
dem, blev ikke afgjort, men skulde finde sin Afgørelse ved de Forhand
linger om en nærmere Alliance, der skulde tage deres Begyndelse umid
delbart efter Udvekslingen af Ratifikationerne af denne Traktat.
Martangis t. Ludvig XIV 19A, 26/v, 9/s, 16/s, 23/s, n/9 1689. Ludvig XIV
t. Martangis 8%5, 4/8 1689. 2 Fuldmagt for disse til at slutte ®/s 1689
(Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
