Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13
Nr. 1. 1690. 1. Febr.
kun om, hvorledes. Det var i og for sig Sverrig ligeggldigt, hvor For
handlingen fandt Sted, men Oxenstierna personlig mente, at den bedst
kunde føres i Stockholm, da Forhandlingen om Alliancetraktaien fandl
Sted her, og Leyonclo i København ikke kendte noget til Sagen. Han
henstillede, om del ikke foreløbig vilde være bedst at nøjes med at give
Skibene til Portugal og Spanien Konvoj. Naar England og Nederlandene
saa, at begge Konger var enige herom, gav de ogsaa nok efler. I Eng
land var man i all Fald bekgmret over Sagen og havde sagt, at det ikke
var Meningen at tiltage sig nogen Myndighed over den svenske Handel,
og at man vilde finde Midler til al skaffe Sverrig de Varer, det behøvede.
Man maatie ogsaa slutte Overenskomsien med Forsigtighed for ikke at
irritere England og Nederlandene til med Magi at hævde Konventionen.
Naar Overenskomsien var sluttet, maatie den nolificeres Sømagterne med
Bemærkning om, at den kun iilsigiede at sikre Undersaatlernes Handel
i disse urolige Tider. England og Nederlandene kunde ogsaa lade deres
Undersaatter benytte de danske og svenske Konvojer. Man burde heller
ikke lade de to Rigers Konvojer forenes i Sandet, da det vilde vække for
megen Opsigt, men først i Nordsøen. Stockfleth mente, at en saa spag
Optræden snarest vilde gøre England og Nederlandene endnu slivere.
Han fik i det hele af Oxenstiernas Udtalelser det Indtryk, al denne egent
lig ikke havde megen Lyst lit at modsætle sig den engelsk-nederlandske
Konvention, men at andre Ministre, der hørte til det franske Parti, havde
animerel Kongen i den Sag 1.
Efter Modlagelsen af Stockfleths Relation af 30. Nov. gav Christian V
ham Ordre til at forsøge paa at faa noget optaget i Alliancetraklaten
angaaende Hævdelsen af den fri Handel, da ingen kunde forlænke de to
Konger i, at de vilde hævde hvad der tilkom dem efler Folkeretten. En
saadan, seiv kun ganske almindelig Forbindelse vilde sikkert ogsaa bi
drage stærkt til at formindske de Plagerier, som de danske og svenske
Undersaatter hidlil havde været udsat for. Endvidere skulde Stockfleth
se at faa Omtalen af den goitorpske Sag i Art. 1 udeladt, da den ikke
havde nogen Forbindelse med Ålliancen, ikke omtaltes i den tidligere
Alliance og kun skabte Ærgrelse og Strid. Vilde man fra svensk Side
imidlertid ikke gaa ind paa disse to Ting, maatie han ikke lade del
strande derpaa, men skulde slutte saa godt han kunde 2.
Efler Modlagelsen af Stockfleths Relation af 7. Dec.gav Christian V
ham ogsaa Fuldmagt til al slutte en særskilt Overenskomst med Sverrig an
gaaende Hævdelsen af Handelens Frihed. Del bedste vilde være, at de lo
Riger forpligtede sig til, hvis nogen angreb deres Konvojskibe, da at slaa
ubrydeligt sammen. Helt slolede den danske Regering dog ikke paa de
svenske Udtalelser. Stockfleth skulde derfor passe paa, al Sverrig ikke brugte
1 Rei. fra Stockfleth V» 1689 (Sverrig B). Thyrén, anf. St. S. 93 f. 2 Chr. V
t. Stockfleth Via 1689 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
