Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
41
Nr. 2. 1690. 3. Nov.
ikke med Krafl kunde understøtte de Allierede mod Frankrig, saalænge
Hertugen ikke havde fjærnet de fremmede Tropper fra sil Land. Kongen
kunde heller ikke, før Alliancen med England og Nederlandene var slut
tet, lade Hænderne binde paa sig og imod al Folkeret og Traktaterne
forbyde sine Undersaatler at handle paa Frankrig, men maalte i fornø
dent Fald beskytte dem i denne Handel. Generalslalerne resolverede her
paa, at der skulde skrives til Hertugen om Kongens Klager over, at han
handiede mod Altonatraktaten, særlig ved al indtage fremmede Tropper
i sit Land, hvorfor de haabede, at Hertugen vilde reite sig efter Trak
taten. Spørgsmaalet om Handelen paa Frankrig skulde blive overgivel
de Deputerede for de udenrigske Sager til nærmere Undersøgelse 1.
Imidlerlid var der i København holdt en ny Konference med Moles
worlh 3. Febr., hvori denne meddelte, at Kong Vilhelm ikke havde noget
al indvende mod de i Dec. fra dansk Side gjorle Forslag og opstillede
Fordringer. Han havde allerede forhandlet med Generalslalerne og Kej
seren om, hvorledes man bedst kunde skaffe Danmark den krævede
Sum, men Forhandlingerne herom kunde bedst føres i Haag, hvor
der skulde holdes en Kongres af alle de Allierede. Revenllov svarede,
at i saa Fald maalte ogsaa Danmarks Stridigheder med Nederlandene
afgøres. Molesworth erklærede, at det ikke var Meningen, at der og
saa skulde forhandles med Nederlandene. England vilde foreløbig alene
slutte med Danmark og indestaa for de lovede Subsidier. Fra dansk
Side henvistes Ul, at der i Traktaten af 15. Aug. 1689 var bestemt, at de
kommende Forhandlinger skulde føres i København, men man vilde dog
ikke være uvillig til at gaa ind paa Haag som Forhandlingssled. skønl
Forhandlingerne bedst kunde hemmeligholdes i København. Men da
Danmark allerede havde indledel Forhandlinger med Nederlandene og
Kejseren, kunde man ikke godt forhandle og slutte med England alene.
Der maalte tillige slutles med Generalslalerne og Kejseren. Med General
slaterne kunde der dog ikke slultes noget varigt Venskab, hvis ikke Spørgs
maalet om Kongens Fordringer paa Nederlandene blev ordnel og der
blev sluttet en endelig Handelstraktat, da Præliminærtraklalen udløb til
August. Ligeledes maatle Christian V have Satisfaklion for sine Fordrin
ger paa Riget, da al den Fordel, han kunde vente af sin Deltagelse i
Krigen, bestod deri og i at faa Sagen med Nederlandene ordnet, da de
Subsidier, England eventuelt vilde give, ikke vilde opveje Halvdelen af de
Udgifter, Kongen vilde faa. Hvis Kong Vilhelm kunde faa Generalsta
terne og Kejseren til at gaa ind herpaa, var dei Christian V ligegyldigt,
hvor Forhandlingerne \førtes, og om der sluitedes i Fællesskab eller en
keltvis. Hvis Kong Vilhelm kunde faa Generalstaterne til i Aar at betale
Danmark en Sum paa dels likvide Fordringer, vilde man afkvitte Halv
delen deraf i de 700,000 Rdlr., som England skulde betale i Subsidier i
1 Chr. Vt. Lente 18/i 1690 (Geh. Reg.). Rei. fra Lente V*. 4/-i 1690
(Nederl. B).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
