Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 2. 43
1690. 3. Nov.
Hvevken Forhandlingerne om Alliancen eller om Sejladsen paa
Frankrig kom under disse Forhold foreløbig af Sledet. I England hæv
dede den engelske Stalssekrelær Noitingham endog, at Molesworlh aldrig
havde haft Fuldmagl til al love, at England alene vilde betale Subsidierne.
Kejseren og Nederlondene maatte ogsaa dellage i Betalingen af disse og
enhver maalte hæfte for sin Pari. Det samme gentog Kong Vilhelm seiv.
Christian V burde derfor sende en Gesandt til Kongressen i Haag, hvor
der kunde forhandles med Kejseren og Generalstaterne derom\ I Neder
landene fastholdt Raadspensionær Heinsius og Dijckvell stadig, at Neder
landene umuligt kunde tilvejebringe de store Summer, som Kongen for
langte for sine Fordringer. Lente svarede dertil, at foreløbig havde Ne
derlandene jo slet ikke tilbudt noget. Kom man først Ul Forhandling,
vilde de sikkert møde langl slørre Imødekommenhed fra dansk Side end
de ventede. Med Hensgn til Handelen paa Frankrig lod Lente nu for
stua, at Christian V nok vilde kunne lade sig overtale til at slutte en
Overenskomst med England og Nederlandene om de Varer, som danske
Undersaatter maatte føre Ul Frankrig, da Hensiglen ikke var at skade
de Allierede. Raadspensionæren fremhævede, al det var nødvendigt at
faslsætte et bestemt Tal for de danske og norske Skibe, som maalte sejle
paa Frankrig, da ellers nederlandske Skibe vilde lage danske Pas og og
saa handle paa Frankrig. De tre Ting, som Lente særlig havde hævdet,
Danmark maatte have fra Frankrig, Salt, Vin og Brændevin, fandles og
saa i tilstrækkelig Mængde i Nederlandene, saa Danmark kunde faa dem
derfrå. Trods alle Lenles Ånsirængelser lykkedes det ham ikke at faa et
bestemt Svar paa sine Forslag, men man lod ham nu forstaa, al der
rimeligvis vilde blive sendt en Gesandt til Danmark, da det vilde være
den leltesie Maade al faa Sagen ordnet paa, og at der ogsaa vilde blive
sendt en Gesandt til Sverrig. Man var i Nederlandene begyndt al blive
noget ængstelig over Fornyelsen af den dansk-svenske Alliance og vilde
ogsaa helst have begge de nordiske Magter med i Krigen mod Frankrig,
da del, hvis den ene ikke gik med, kunde forudses, at den anden saa
heller ikke iurde sende de Allierede nogen Hjælp og derved blotte sine
Lande. Lente fik snart opsporet, at man paalænkle at sende Amerongen
til Danmark og v. Haren tjl Sverrig, da man af forskellige Grunde øn
skede at faa disse fjærnet fra Nederlandene en Tid3.
I København modlog man for saa vidt med Glæde Efterretningen
om, at Amerongen vilde blive sendt til Danmark, saa megel mere som
man egentlig nærmest var bleven af den Mening, al Hensiglen fra en
gelsk og nederlandsk Side med den førte Forhandling kun var at brouil
lere Danmark fuldstændig med Frankrig 3, men man var dog ingenlunde
1 Rei. fra Ahlefeldt 18/a, 2Va, 27a 1690 (England B). 2 ReL fra C.
Lente 18/2, 3bh, 4/s, 8/s 1690 (Nederl. B). 8 Chr. Vt. Ahlefeldt 7s, t. C,
Lente “/* 1690 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
