Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
49
Nr. 2. 1690. 3. Nov.
perne og Flaaden skulde adlyde dens Kommando, til hvem Hjælpen
sendtes, og denne maalte bruge dem, som Krigen krævede del, dog maalte
de, saa vidt muligt, ikke skilles. Saatcenge Krigen varede, skulde Flaaden
møde paa det Sted, Rekvirenten angav, inden Udgangen af April og for
blive hos Rekvirenten indtil Midten af Oktober. 4. Da Parterne intet
hellere ønsker end al bevare dette Forbund ukrænket og i Tide imødegaa
alt hvad der kan svcekke det, lover de, hvis en af dem slatter Overens
komst med en anden Magt, ikke at indgaa paa Belingelser, der direkte
eller indirekte strider mod dette Forbund. 5. Forbundet skal vare i10
Aar, og før Udløbet af den Tid skal der, hvis man synes det, forhandles
om dels Forlængelse. 6. Disse Separatarlikler skal ralificeres inden 2
Maaneder og om muligt før.
I den sekrele Særartikel lovede England og Nederlandene ikke alene
ikke at ville modsætte sig, at Danmark som Satisfaktion for sine For
dringer paa Riget fra sidste Krig fik Elbtolden, men ogsaa hos Kejseren
og Kurfyrsterne at ville virke for, at Tolden bevilgedes af disse og at der
saa snart som muligt udstedtes et kejserligt Diplom derom. I Deklara
tionen om Handelen paa Frankrig hcevdede Christian V sine Under
saatters Ret til fri Handel paa Frankrig baade efter Folkeretten og de
afsluttede Traktater, men erklærede sig villig til i Haag at forhandle om
Midler til at forhindre, at andre, ogsaa hans egne Undersaalter, misbrugte
denne Frihed, og om Faslsætlelsen af et bestemt Antal Skibe, som maalte
sejle paa Frankrig.
Endvidere overgav man Amerongen tre Specifikationer over Kongens
Fordringer paa Nederlandene, men da han vægrede sig ved al sende
dem hjem, sendtes de ogsaa Ul Lente i Haag med Ordre til at forelægge
dem for Generalslaterne 1, dog skulde han udelade Fordringen om de 5
Millioner fra Arbitragesagen og kan i Almindelighed berøre denne Sag.
Lente fik endvidere Ordre til at forestille Generalslaterne, at alt nu var
bragl saaledes i Orden, at der hurtig kunde sluttes, saasnart de to Ge
sandler havde faaet Instruks angaaende Kongens Satisfaktion hos Riget,
Handelstrakialen og Kongens Fordringer paa Nederlandene, men han
skulde pointere, at før disse Ting var bragl i Orden, kunde der ikke
1 Efter de Lente tilstillede Beregninger skyldte Generalstaterne endnu
Kongen i Kapital og paaløbne Renter: efter Traktaten 1666 198,617 Rdlr., efter
Traktaten 1674 i de mindre Subsidier 469,651 Rdlr., i de store Subsidier
592,039 Rdlr. (Spanien skjddte ligesaa meget), beregnet til Udgangen af 1676;
fra 1. Jan. 1677 til Krigens Slutning skyldte Generalstaterne 2,811,472 Rdlr.
Endvidere beregnedes deres Skyld til Kongen efter den franske Arbitragedom
til 5,271,272Vs Rdlr. Endelig gjorde Kongen paa det gliickstadtske afrikanske
Kompagnis Vegne Fordring paa et Tilgodehavende hos det hollandske vestin
diske Kornpagni paa 1 Million, der dog siden var nedsat til 400,000 Rdlr.
(Nederl. G. Ordre t. Lente 5/s 1690 (med Bilag)).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
