Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 2. 1690. 3. Nov. 51
Traktaten med Kejseren var i Orden, overlade de Allierede endnu en
3—4000 Mand, saa disse vilde faa ligesaa stor Fordel af en defensiv som
af en offensiv Alliance 1.
Amerongen vilde dog endnu ikke opgive Tanken om at faa en of
fensiv Alliance i Stand, men gjorde endnu et Forsøg, idet han begcerede
Svar paa 4 Punkter: 1. Vil Danmark slutte en offensiv Alliance med
England og Nederlandene og, som tidligere iilbudt Molesworlh og Goes,
stille en 15—16,000 Mand i Marken mod Frankrig ? 2. Hvilke Subsidier
forlanger Danmark i gdersie Fald derfor? 3. Vil Danmark forlænge
den i 1688 sluttede Præliminærtraktat angaaende Handelen i endnu 2
Aar? Da Generalstaterne ikke baade kan betale Subsidier og tilfredsstille
Kongen for hans Fordringer, vil Kongen saa ved den nuværende Traktat
se bori fra sine Fordringer?
Disse Punkter drøfledes i et Konsejlsmøde paa Frederiksborg 25.
Aug. Man blev enig om at svare, al Danmark nok var villig til at slutte
en offensiv Alliance, men da England og Nederlandene seiv havde anset
det for heldigt forinden at slutte en defensiv Alliance som Basis for
en nærmere Forbindelse og man allerede i Hovedsagen var bleven enig
om en saadan, mente Kongen det bedst, al den defensive Alliance først
sluttedes. Men han vilde være villig Ul at føje en separat Arlikel til den
defensive Alliance, hvori det fastsloges, al det var hans bestemte Hensigt
siden at slutte en offensiv Alliance. Christian V havde ganske vist lid
ligere tilbudt ai stille en 15—16,000 Md., men da han siden havde lovet
Kejseren 4000 Md., kunde han nu kun stille 12,000 Md., dog vilde han
lade de 4000 Md. forene sig med de 12,000 Md., hvis Kejseren ikke havde
noget imod det. For disse 12,000 Md. forlangte Kongen mindst 600,000
Rdlr. aarlig i Subsidier, hvilket maalte kaldes meget moderat i Betragt
ning af de Udgifter, han vilde faa, og de Farer, han udsatle sig for.
Da en Forlængelse af Prælirninærtraktalen kun vilde give Anledning til
nge Slridigheder, var det nødvendigl, at Handelssagen ordnedes definitivt
paa Grundlag af Traktaten af 1684. De Vanskeligheder, der siden var op
staaet, kunde ordnes ved en Biartikel til denne. Skønt Præliminærlraktaten
var udløben, havde Kongen givei alle sine Toldsleder Ordre til vedblivende
at rette sig efler den indtil Udgangen af Aaret. Spørgsmaalet om hans
Fordringer paa Nederlandene maatle ogsaa ordnes nu, da denne Sag
ellers vilde give Anledning Ul nye Slridigheder, men Christian V var vil
lig Ul ai nøjes med Statsobligationer for den Sum, man blev enig om, og
udsætte selve Betalingen Ul Krigens Slutning. Naar han blev hjulpet med
Penge, var del ham ligegyldigt, om man kaldte det Subsidier eller
noget andei 2.
Det var af Konsejlets Beslutning klart, at Danmark foreløbig ikke
1 Chr. Vt. Lente og Ahlefeldt 16/s, t. Ahlefeldt 22/s 1690 (Geh. Reg.).
2 Protokol i Konsejlet 25/s 1690 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
