Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64 1691. 26. Jan. Nr. 3.
Lybæk viste sig dog trods sine Løfter stadig forsømmelig med at
betale. I 1690 opgjordes Byens Gæld til Kongen af Danmarks Under
saatler til 78,532 Rdlr. 1. Christian V mindede flere Gange om Sagen, nden
at det dog førte til noget. I August 1690 sendte han saa Byen en mere
truende Skrivelse, hvori han udtalte sin store Forundring over, at den
ikke havde holdi sine Løfter, idet den hverken havde betalt Kapital eller
Renter. Særlig havde Hertug August af Nordborg og Gotskalk v. Wicke
den paa Moisling beklaget sig stærkt. Den sidste klagede ogsaa over, al
Byen berøvede ham Dispositionsrelten over hans bevægelige Gods i Lybæk
og forbød ham at udføre de paa hans Gods Moisling forfærdigede Varer,
udelukkende fordi han havde taget sin Tilftugt til Christian V som sin
Landsherre. Skønt Christian 7 derefler egentlig havde haft al Grund Ul
straks at gribe til andre Midler, vilde han dog endnu en Gang advare
Byen, men afhjalp den nu ikke hans Undersaatters Klager, maatte
han skaffe sine Undersaalter Satisfaktion paa anden Maade. Lybæk sva
rede først med en Skrivelse, hvori den anmodede Kongen om at have
Taalmodighed en lille Tid endnu, da den saa vilde komme med et udfør
ligt Svar paa hans Skrivelse, der ulvivlsomt var udvirket af Gotskalk v.
Wickeden; men senere blev Magistraten dog bange for, al Kongen ligesom
i 1685 skulde gaa til at anholde de lybske Skibe, og besluitede derfor at
sende en Gesandt til Kongen for at faa en Ordning i Stand. Til Sendel
sen valgtes Raadmand Dr. Heinrich Balemann, der skulde gøre gældende,
at Byen trods dens notoriske Tilbagegang i Næring og Handel havde
gjort all hvad den kunde for at opfylde Reversen af 1685. Byen havde,
saaledes som han nærmere skulde paavise, betalt flere af Kongens Un
dersaatler deres Tilgodehavende, saa det endog havde vakt Jalousi hos
andre Polentater, hvis Undersaalter intet havde faaet, og den var stadig,
naar den kunde faa en rimelig Frist dertil, villig til at betale dem, der
kunde fremvise egne originale Obligationer, men den vilde ikke betale de
Obligationer, der til Skade for Byen var afstaae.de til andre*.
Balemann kom til København i de første Dage af Oktober og havde
straks en Samtale med Grev Konrad Reventlov. Han fik af denne det
Indtryk, at der nok kunde naas en Overenskomst, naar Byen vilde for
pligte sig til at betale Kongens Undersaalter bestemte aarlige Afdrag paa
deres Tilgodehavender, og han forespurgte Raadet, om han maatte tilbyde
en 6000,højsl 10,000 Mk. om Aaret,da han vistnok kunde faa et saadant
Tilbud antaget og man derved kunde undgaa, al Handelen paany blev
slandset. I Lybæk var Magistraten meget betænkelig ved at tilbyde en
1 Lybæk A II. Specification derjenigen, so bey der stadt Lubeck einige
Capitalien zu fordern und darauf noch nichts bekommen. J Chr. V t.
Lybæk 19/s 1690 (Inl. Reg.). Lybæk t. Chr. V 12/e 1690 (Lybæk A 1). Instruks
f. H. Balemann 25/9 1690 (Statsark. i Lybæk. Senatsakten. Finanzwesen 77.
Gesandtschaft Balemanns nach Copenhagen 1690 f.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
