Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74 1691. 10. Marts. Nr. 4.
tilsigtede at vække Mislillid mellem Sverrig og dets Allierede. Det for
ialtes, at de svenske Orlogsskibe, der udrastedes, iA7irkeligheden ikke var
bestemt til al hjælpe de Allierede ligesaa lidt som den svenske Hær, der
sendles over til Tgskland. Disse Rggter bestgrkede Sømagterne i deres
Frggt for, at den defensive Alliance ogsaa indeholdt Bestemmelser om
Hævdelsen af den fri Handel. Medens England i Januar endnu bestemt
havde hævdet Konventionen og forbndt al Handel paa Frankrig uden at
ville hore paa de danske Forslag om Midler til at hindre Mishrug af
Handelen, beggndte Sømagterne nu at gøre visse Indrømmelser. De vilde
indrømme Danmark og Sverrig Sejlads paa Frankrig med et vist Anlal
Skibe, der skulde forsgnes med engelske og nederlandske Pas. Dette Til
bud afvisles ganske af Sverrig, medens Danmark nok vilde gaa ind paa
en Indskrænkning i Skibenes Antal, men det vilde ikke officielt anmode
om Pas for Skibene 1.
Den stejlere Holdning, som Sverrig her visle overfor Sømagternes
Forsøg paa at hindre Handelen paa Frankrig, tillog i den følgende Tid.
I ftere Raadsmøder i Marts og April gjorde navnlig Kammerpræsident
Grev Fabian Wrede sig til Talsmand for en kraftigere Handelspolitik, og
han fandt Støtte hos Grev Erik Lindschiold og navnlig hos Feltmarskal
Nils Bielke, der var kommet tilbage til Sverrig og øvede stor Indflgdelse
paa Karl XI. I et Raadsmøde 4. Marts fremsatte Grev Wrede den Tanke,
al Karl XI skulde meddele alle Sverrigs Købstæder, at han vilde opret
holde den svenske Handel paa Frankrig trods den engelsk-nederlandske
Konvention. Et andet Medlem af Raadet foreslog endog, at Danmark og
Sverrig i Fællesskab skulde udfærdige en saadan Bekendlgørelse til alle
deres Købstæder. Oxenstierna fik dog forhindret, at der failedes en Be
slutning herom ved at henvise til, at man snart kunde vente en Erklæ
ring fra England 2.
I et ngt Raadsmøde 8. April, hvor man drøftede Afsendelsen af en
svensk Orlogsflaade paa 13 Skibe til Hjælp for de Allierede, hævdede
Wrede, at Nederlandene i Virkeligheden havde brudt Traktaten og at
Sverrig ikke var forpligtet til at hjælpe, og han foreslog paang, at Karl
XI offentlig skulde meddele Købstæderne, at han vilde beskytte sine Un
dersaatters Handel paa Frankrig. Trods Oxenstiernas og Gyldenstolpes
Indvendinger gav Karl XI nu sit Samtykke til, at en saadan Bekendt
gørelse udsledies, og Wrede fik straks Bekendtgørelsen underskrevet og
udsendt. Der gaves endvidere Ordre til Udrustning af 2 Konvojskibe, der
om 14 Dage skulde ligge færdige i Marstrand 3.
I Danmark søgte man at udnyite denne Sverrigs stejlere Holdning
til egen Fordel i Forhandlingerne med Sømagterne. Man sendte Lente i
Haag en Ekstrakt af Stockfteths Relation om den i Sverrig tagne Beslut
1 Chr. Vt. G. Lente 25/s 1690 (Geh. Reg.). 2 Joh. Thyrén, Den forstå
våpnade neutral. S. 108. 8 Thyrén, anf. Skr. S. 110 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
