Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 4. 85
1691. 10. Marts.
ånder de tidligere Forhandlinger, var det ikke nødvendigt at sætte del
ind. Danmark havde jo særskilt forhandlel med Nederlandene og disse
holdl sikkert, hvad de havde lovet. Sverrig mente ogsaa i Mindelighed at
faa Satisfaktion. Da Sverrig havde en Handelslraklat med Nederlandene,
der visle, hvad disse var forpligtede Ul al restituere, behøvede Sverrig
heller ingen Garanti. Slockfleth holdt dog paa, al hele Værket vilde være
ufuldkomment, hvis dette Punkt skulde forbigaas. Resultatet blev, at de
Svenske lovede at forelægge Sagen for Karl XI, og om Eftermiddagen
blev Stockfteth og den svenske Sekretær Åkerhielm enige om Årtiklen, der
indsattes som Nr. 6 med den af Stockfteth seiv foreslaaede Reslrikiion, al
England og Nederlandene slet ikke nævnedes og at Sverrig ikke forbe
holdl sig at fortsælte en mindelig Forhandling. Stockfteth mente, at Dan
mark kunde være tilfreds dermed, og han fandt det raadeligsl at slutte
saa snart som muligl, da man ellers aldrig kunde vide, hvad Oxenstier
nas Intriger kunde føre til, da han gerne vilde forhindre Sammenslui
ningen. Man havde undret sig over, at Stockfteth ikke straks havde sluttet
paa Grundlag af det første svenske Udkasl. Forhalede han nu Sagen,
vilde det give de velsindede Skrupler. Naar man i Sverrig ønskede, som
de sagde, at staa i -»udeciderede termini« med Nederlandene, var Granden
sikkert den, al de vilde have et Paaskud Ul ikke at sende Nederlandene
Skibe og Hjælp, som de ellers var forpligtede til. Da der stadig ikke
kom Svar paa Stockfteths Relation af 35. Febr., mente Stockfteth ikke at
turde vente længere, men underskrev 10. Marts sit Eksemplar af Traktaten
og leveredc de Svenske del, hvorefter Åkerhielm leverede ham det svenske.
I sin Relation erklærede Stockfteth, at han ikke havde turdet vente læn
gere med ai slutte, da Gyldenstolpe ogsaa begyndte at blive belænkelig.
Skulde el eller andet nærmere forklares her, kunde det sikkert let ske, da
Kongen og de bedste Mænd var oprigtigt sindede. Han meddelte, at
man i Sverrig var af den Mening, at man ikke skulde kommunicere Sø
magterne selve Traktaten, men kun i Almindelighed meddele dem, at
begge Konger havde fundei det nødvendigt at slutte sig sammen til Hæv
delse af den fri Sejlads for deres Undersaatter, hvorfor de haabede, al
Sømagterne vilde sørge for, al disse ikke led Overlast\
Slockfleth var dog ret ængstelig over, at han havde sluttet, inden
han havde faael Christian V’s Resolulion, og sendte 14. Marts Jessen et
Brev Ul Kongen, hvori han udførligt forsvarede sin Handlemaade, hvilket
han bad Jessen forelægge for Kongen, hvis denne skulde mene, at Sverrig
ved Traktaten fik alle Fordelene og Danmark ingen. Det af Stockfteth
25. Febr. nedsendte Udkast var først 2. Marts kommet til København og
drøftedes i Konsejlel Dagen efter. Man var i det hele og store tilfreds
med Udkaslel, men ønskede dog, at Slockfleth, hvis han ikke allerede i
Henhold til Ordren af 23. Febr. havde sluttet, skulde se al faa enkelte
1 Rei. fra Slockfleth 4/a, n/a 1691, t. Jessen 7/s, 10h 1691 (Sverrig)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
