Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96 1691. 17. Marts. Nr. 5.
sig i Forsvarsstand, vilde gaa over til Frankrigs Modsiandere. Meyer
crone fik i den Anledning Ordre til at forestille Croissy, at Frankrig jo
dog havde saa mange Prøver paa Danmarks Faslhed, saa det var ganske
uden Grand al mislænke Danmark for noget saadant. Naar Martangis
var kommet paa den Tanke, skyldtes det rnaaske, at Christian V, for at
hindre Overfald paa Danmark, havde erklæret flere Steder, at hans Trak
tat med Frankrig var rent defensiv, og nu havde erklæret at ville yde
Kurfyrsten den traklalmæssige Hjælp. Saalænge Danmark ikke var til
strækkelig raslet, maatte Christian V T>amusere< sine Fjender med gode
Ord og Forsikringer. Han havde derfor heller ikke villel indlade sig
i unødig Strid med Kurfyrsten og derved hell fjærne denne, men havde
kan udtall sig i almindelige Udtryk og navnlig ikke berørt, om Kontri
butionssagen ogsaa virkelig var el Forbundstilfælde 1.
Frankrigs Mistillid til Danmark var trods alle Forsikringer ikke
paa nogen Maade ugrundet. Samtidig med, at Meyercrone fik Ordre Ul
al udtale sig saaledes til Croissy, fik Lente i Berlin Ordre til at forsikre
Kurfyrsten om, at Kongen ikke vilde tage Del i Frankrigs Krig mod
Riget. Danmarks Alliance med Frankrig var udelukkende af defensiv
Natur og var forøvrigt sluttet paa Opfordring af Kurfyrslens Fader.
Christian V var ogsaa, som hans Forslag i Altona viste, rede til at for
lige den gottorpske Sag paa rimelige Vilkaar; han vilde gerne igen i en
nær Forslaaelse med Prinsen af Oranien og Generalslalerne og dertil
benytte Kurfyrsten som Mellemmand, da dei var den letteste Vej, dog
skulde Lente se al faa det ordnet saaledes, at det kom til at se ud, som
om Forslaget kom fra Kurfyrsten, ikke fra Kongen, og det maatte holdes
aldeles hemmeligl. Christian Lente i Haag fik ogsaa Ordre til al er
klære, at det vilde være Kongen meget kært, om Nederlandene, som det
forlød, vilde sende en Gesandt til ham. Da det fortaltes i Nederlandene,
at Danmark var altfor fast bundel til Frankrig, skulde han erklære, at
Danmark ikke havde anden Traktat med Frankrig end den af 1682, der
var rent defensiv 2.
Den danske Politik i den følgende Tid fik som Folge af disse For
hold en usikker og vaklende Karakter. Kongen seiv synes nærmest at
have været slemt for at holde fast ved Frankrig, men særlig Begiven
hedernes Udvikling i England gjorde dog ham og navnlig hans Raad
givere betænkelige ved al slutte sig for nær til Frankrig. Ehrenschild,
der opholdl sig i Hamborg som Leder af Forhandlingerne paa Kongres
sen i Altona, men stadig raadspurgtes af Revenllov og Jessen, raadede
ogsaa stærkl til al føre en henholdende Politik og trække Forhandlin
gerne med Frankrig ud, indlil man saa, hvorledes Begivenhederne i
England udviklede sig og hvorledes del gik Frankrig i den kommende
Sommers Kampagne.
1 Chr. Vt. Meyercrone 25/i2 1688 (Geh. Reg.)
Vi 1689, t. C. Lente 6/i 1689 (Geh. Reg.).
2 Chr. V t. J. H. Lente
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
