Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98 1691. 17. Marts. Nr. 5
ster i Biget uden Frankrigs Samtgkke. Seiv om Sverrig angreb Dan
mark i Norge eller el andel Sted, skulde Danmark alligevel være for
pliglel til ai angribe sine Naboer i Tgskland og allid holde en 25—30,000
Md. her. Herfor vilde Ludvig XIV betale Danmark 600,000 Rdlr. aarlig
fra 1. Jan. 1689 af og vedblive dermed, indtil Freden sluttedes. Hvis
Danmark vilde forøge sine Tropper i Tgskland Ul 30,000 Md., maatte.
Martangis forheje Subsidierne i Forhold hertil og gaa til 700,000 Rdlr.
Han maatte derimod ikke forpligte Ludvig XIV til under den nuværende
Krig at hjælpe Danmark med Tropper eller Skibe. Frankrig vilde for
pligle sig til ikke at slutte nogen Fred eller Stilstand uden Danmarks
Samtgkke og Dellagelse og til at optage Danmark i alle de Alliance- og
Neutraliletstrakiater, det sluttede. Da de Danske rimeligvis vilde kræve
en Arlikel indsat om de goliorpske Slridigheder, skulde Martangis soge
at undgaa dei ved at henvise til, at Frankrigs Forpligtelse til ikke at
slutte Fred eller Stilstand uden Danmarks Samtykke jo forpligtede Frank
rig tilslrækkeligl til al slette den Overenskomst, som Danmark vilde slutte
med Hertugen af Gottorp, saa det ikke var nødvendigt at fastslaa noget
særligt herom. Cessionen af Overlensherreretten over Jever maatte Mar
tangis paany bekræfte. I yderste Nedstilfælde maatte han forheje Sub
sidierne for de 30,000 Md. til 800,000 Rdlr. aarlig, men han maatte først
gøre del, naar der ikke var nogetsomhelst Haab om ellers at faa Dan
mark til at slutte, og han skulde gere Tilbuddet for egen Regning og ud
tale, at han var bange for ai blive desavoueret. Kunde mere ikke opnaas,
maatte han nejes med, al Danmark forpligtede sig til at holde en 15—
16,000 Md. i Tgskland, hvis det blev angrebet af Sverrig. Han maalte
ogsaa, hvis det ikke kunde undgaas, forpligte Frankrig til at slette Chri
stian V i hans Prætensioner mod Hertugen af Gottorp paa den ved Rens
borgtraktaten fastsaite Fod. Han maalte iillige bekræfte Traktaten af
1682 for yderligere 3 Aar og erklære, at Frankrig i Tilfælde af Fred
vilde vedblive med at betale de 200,000 Rdlr. Til Gratialer til de danske
Ministre maatte Martangis anvende 12,000, højsl 15,000 Rdlr., men de
skulde først udbetales efter Ratifikalionernes Udveksling 1.
I København forefandl Martangis en ret trykket Stemning. Chri
stian V og hans Ministre var i hej Grad foruroligede ved Sverrigs og
andre Naboers slærke Rustninger og Faren for, at Prinsen af Oranien
skulde blive Herre i England. Hæren var efter Marlangis’s Mening god
nok, men Overgeneralen Frederik Arenslorff uduelig, og da man ingen
Allierel havde i Nærheden, var man bange for, al man ikke kunde bringe
Hæren paa Fode igen, hvis der tilstedle den el Uheld, da Landet var
tyndt befolket og de Danske var daarlige Soldater. Selve Gehejmekon
sejlet var ogsaa efter Slorkansler Frederik Åhlefeldts Død svagt og uden
særlig Dygtighed 2. Da Martangis efter Modtagelsen af Ordren af 9. Dec.
1 Ludv. XIV t. Martangis 16/12 1688.
u/i2, 19/12 1688.
2 Rei. fra Martangis 26/n, Via,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
