Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 5. 1691. 17. Marts. 113
XIV derfor kunnet vente, at Danmark efter Traktaten 1682 havde hjulpet
ham med en Diversion mod Brandenborg og Brunsvig-Lgneborg eller i
alt Fald mod Brunsvig-Lgneborg, der var større Fjende af Danmark
end af Frankrig. Da Frankrig herfor havde tilbudt ekstraordinære Sub
sidier, 800,000 Rdlr. om Aaret, og Christian V havde Hertugen af Got
torps Lande, kunde han ogsaa uden Vanskelighed beholde sine Tropper.
En Aktionskoncert med Frankrig vilde derfor være langt mere hæderlig
og fordelagtig for Christian V end et ForUg i Altona paa de Betingelser,
man nu vilde paatvinge ham. Da det imidlerlid næppe Igkkedes at for
hindre et Forlig i Altona, skulde Martangis nu fornemrnelig retle sine
Besiræbelser paa at overbevise de danske Minislre om, at det vilde være
af stor Betgdning for Danmark seiv at beholde sine Tropper for at gøre
sig mere vkonsiderabeh for Biget og sine Naboer og for seiv at kunne
bengtte sig af en gunstig Lejlighed. Vilde man gøre gældende, at man
ikke kunde gøre det, naar Frankrig ikke vilde betale Subsidier, maalte
han lade forstaa, at Ludvig XIV nok vilde hjælpe Danmark med en
2—300,000 Livres aarlig. Han maatte i gderste Tilfælde gaa til MO,000
Livres. Derimod vilde Ludvig XIV stadig ikke høre noget om at betale
de Subsidier, som Danmark paasiod skyldles det efter Traktaten 1682.
I det hele skulde enhver Instruks, der. gaves ham, mere bruges til at
trække Tiden ud end til at forhandle noget alvorligl. Kunde Danmark
absolut ikke beholde alle sine Tropper, skulde Martangis se al faa dem
afskedigede lidt efter lidt ved Reduktion af Regimenter og Kompagnier
og saaledes, al Frankrigs Fjender ikke fik nogen Fordel af dem 1.
Da Martangis ved alle sine Modremonsirationer ikke kunde hindre
Afslutningen af Forliget i Altona, søgte han i Overensstemmelse med
Ludvig XIV’s Ordre at hindre, at Danmark overlod nogle af sine Trop
per til Frankrigs Modstandere. Han forestillede de gottorpske Ministre,
ai det første, Hertugen burde gøre. var at befæste en Plads, for al han
kunde være i Sikkerhed, og da han fik at vide, at Hertugen forhandlede
med Sverrig og Brunsvig-Lgneborg om at overlade ham Tropper til at be
fcbsle og besæite Tønningen, meddelte han straks de danske Ministre dette for
at vise dem det belænkelige i at overlade andre nogle af de danske Trop
per. En Aktionskoncert var der naturligvis ikke mere Tale om, at Dan
mark vilde gaa ind paa, og en Neutralitetstraklal med Frankrig var
Christian V og hans Raadgivere ogsaa gderst belænkelige ved, da den
let kunde medføre, at alle Danmarks Naboer faldi over det. De maatte
i saa Fald have en anden Magt med i Neutraliteten. Martangis, der væ
sentlig arbejdede paa at trække Tiden ud, fik de danske Ministre til at
foretage en Henvendelse til Sverrig, hvortil Christian V var særdeles vil
lig, da han personlig helst vilde fastholde Alliancen med Frankrig, hvis
han kunde faa en af sine Naboer med. Martangis fik ogsaa et Løfte om,
Instruks for Martangis 3<Ve 1689 og supplerende Ordre af samme Dag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
