Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 5. 115
1691. 17. Marts.
rendum, men gjorde opmærksom paa, al det var Frankrigs egen Skyld,
naar Danmark nu saa sig nødsaget til at aniage dets Fjenders Tilbad,
da Frankrig ikke havde understellet Danmark i Altona og nu ikke en
Gang havde villet betale de Subsidier, som det traktatmæssigt skyldte.
Den Overenskomst, som man havde til Hensigt at slutte med England,
var heller ikke el Engageme.nl mod Frankrig, men en simpel Overens
komst om Overladelse til England af nogle Tropper, som man ikke mere
kunde underhalde. Havde Frankrig betalt hvad del skyldte og bevilget
Danmark Subsidier, havde det kunnet hindre det. — Da man af Martan
gis’s Udtalelser i det hele fik det Indtryk, at han kun gik ud paa at
vinde Tid for al hindre, at Tropperne kunde bruges af England i denne
Kampagne, saa Danmark seiv blev nødl til at beholde dem, besluttede
man paa dansk Side at holde fast ved den Beslutning, man iidligere
havde laget, al slutte med Molesworth, og samme Dag underskreves
Traktaten 1.
Meyercrone fik Ordre Ul al minde den franske Regering om, at
skønt Danmarks Tjenester mod Frankrig havde vakt stor Uvilje mod
Danmark i det tyske Rige, havde Frankrig dog ikke ydet Danmark no
gen Støtte hverken i den hamborgske eller i den goitorpske Sag, men
ladet det bero ved vage Erklæringer, der havde været mere til Skade end
til Gavn. Da Sverrig og Brunsvig-Lyneborg stod rede til ai angribe
Danmark, havde Frankrig heller ikke villet betragie det som Forbunds
tilfælde, og Danmark var derved blevet nødl til at slutte den saa skade
lige Fred i Altona. Da Forhandlingerne med Marlangis ogsaa stadig
blev trakket ud ved uudførlige Forslag og for Danmarks Sikkerhed util
strækkelige Tilbad, havde Christian V" set sig nødsaget Ul at lage mod
det engelske Tilbad. Han havde ugerne gjort det og var først gaaet der
til, da Marlangis havde erklæret, at Frankrig ikke vilde betale de reste
rende Subsidier, og ej heller vilde love Subsidier for den Tid, Neulrali
teten skulde vare. Havde Kongen ikke nu overladt Tropperne til Eng
land, havde han enten maattet beholde dem Vinteren over til Ruin for
sine Lande eller lade dem gaa fra hinanden uden at faa nogen Erstat
ning for de til Hvervningen af dem udgivne store Summer. Kongen
havde heller ikke indladl sig paa noget virkeligt Engagement med Eng
land, men havde indretiet Traktaten saaledes, at han havde sine Hænder
fri og kunde fortsælte Forhandlingerne om Neutraliteten, hvis Frankrig
ønskede det. Hvis Ludvig XIV imidlerlid, som Croissy havde anlydel,
vilde kalde Marlangis tilbage, skulde Meyercrone ogsaa gøre sig rede til
Opbrud, men Kongen kunde ikke tro, at man vilde tvinge ham Ul virke
lig at indlade sig med Frankrigs Fjender2.
Marlangis t. Ludvig XIV 16/s, 23/s 1689. Jessens Protokol over Konf. med
Marlangis /s 1689 (Frankrig AII Akt. fra Forhandl. med Marlangis 1689—91).
2 Chr. V t. Meyercrone 1689 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
