Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 5. 1691. 17. Marts. 117
rig og forpligte sig til ikke at gde Frankrigs Fjender gderligere Hjælp,
men Danmark maatte saa have de resterende Snbsidier betalt og desuden
for Fremtiden 600,000 Livres aarlig i Snbsidier. Ludvig XIV vilde dog
paa ingen Maade gaa ind paa at betale de resterende Snbsidier. Han
hcwde i hele 7 Aar betalt Danmark store Snbsidier, for at del skulde
rusle sig saaledes al det kunde hjælpe ham, men i Sledet for havde man
ikke alene nægtet ham Hjælp, men endog overladt hans Fjender Trop
per. Danmark burde i Virkeligheden betale de Snbsidier tilbage, som det
havde modlaget under en Forudsætning, som det nu ikke vilde opfglde.
Men vilde Danmark ved en ny Traktat forpligte sig til absolut Neutrali
tet og Ul herefter ikke at gde Frankrigs Fjender nogensornhelst Hjælp,
vilde Ludvig XIV alligevel give 400,000 Livres aarlig i Snbsidier, saaledes
som Marlangis allerede havde lilbudt. For al faa de danske Minislre til at
gaa ind herpaa, maatte Martangis love de mest betroede af disse Gratifi
kationer til et Beløb af 20,000 Rdlr. aarlig. I yderste Tilfælde maatte
han gaa til 150,000 Rdlr. i aarlige Snbsidier og 40—50,000 Livres i Gra
tifikationer, tilsidst endog til 200,000 Rdlr. aarlig i Snbsidier og Gralifi
kationer. Ludvig XIV gik dog ud fra, at Martangis ikke misbrugte denne
Fuldmagt, men sparede saa meget som muligt. Hvis Martangis kunde
faa Traktaten med England brudt, maatte han straks love 600,000 Livres
i Snbsidier og Gratifikationer 1.
Saasnarl Martangis havde modtaget denne Ordre, meddelte han
Christian V og hans Minislre, at han nu havde faaet Fuldmagt til at
slutte en Neutraliletslraklat. Hvis Danmark vilde nægte at opfglde den
med England slutlede Traktat om Tropperne, hvorlil der ikke manglede
Anledning, vilde Frankrig bevilge, hvad Danmark havde forlangt for en
fuldstændig Neutralilet. Vilde Christian V ikke det, men kun forpligte sig
til ikke at slutte noget gderligere Engagement mod Frankrig og holde
sig fuldstændig neutral, kunde Frankrig ganske vist ikke tilbyde de
samme Betingelser som før, men del vilde dog gde all hvad der med
Billighed kunde kræves. Der ufholdtes i den Anledning ftere Konsejls
møder. Man var her enig om, at der nu ikke kunde være Tale om at brgde
Traktaten med England, og at det ogsaa, saalænge man ikke havde no
gen Nabomagt at støtte sig til, vilde være risikabelt alene at slutte en
ojfentlig Neutralitetstraklat med Frankrig. Men man vilde dog heller
ikke brgde med Frankrig og besluttede derfor al svare Martangis, som
Christian V skriver, tvivlagtig, mens dog noget angajante terminis,
mens eg for meget forbintlig «. Danmark kunde nu ikke gaa fra Trak
taten med England, skønt det seiv gerne vilde have beholdt Tropperne af
Hensyn til Hertugen af Gottorps Opførsel og Successionsstriden i Sach
sen-Lauenborg. Danmark vilde dog gerne bevare Venskabet med Frank
rig og derfor holde sig Ul Traktaten af 1682, som Marlangis stadig be
1 Ludvig XIV t. Martangis 8/io 1689
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
