Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
123
Nr. 5. 1691. 17. Marts.
gens Fordringer paa Rigel, Nederlandene og Spanien, maatte Ludvig XIV
endvidere forpligte sig til, naar han sluttede Fred, da at stipulere en
rimelig Erstatning til Danmark for dets bereltigede Fordringer, ligesom
han skulde forpligte sig til al skaffe Handelstraktaten med Nederlandene,
der snart udløb, fornyet paa de gamle Betingelser.
Marlangis fik nu Ordre til at soge at udfinde, hvad Danmarks vir
kelige Hensigt var, da Ludvig XIV stadig ikke rigiig troede paa dets
Oprigiighed. Da en simpel Neutralitelslraktat jo ikke kunde paadrage
Danmark Fjendskab nogensleds, maatte dei være nok, at Ludvig XIV
indbefaltede Kongen af Danmark som sin Allierede i Fredstraktaten,
medmindre da Danmark indgik et større Engagement med Frankrig,
der gjorde det nodvendigt mere udtrykkeligt at fastslaa Restilution. For
inden Ludvig XIV kunde udtale sig om Subsidierne, maatte han vide,
hvilke Styrker Danmark vilde stille paa Benene til Lands og Ul Vands
og hvad det forlangte derfor. Ludvig XIV vilde dog ikke gaa særlig
højt, da der ikke var megen Sandsynlighed for, at Danmark kunde faa
Subsidier af England og Nederlandene og heller ikke Elbtolden, seiv om
Kejseren vilde gaa ind paa den. De opstillede Krav med Hensyn til
Kongen af Danmarks Fordringer paa Riget, Spanien og Nederlandene
og Ordningen af Handelsvæsenet kunde let blive en uoversligelig Hin
dring for en Fred. Ludvig XIV maatte derfor vide, om Danmark ikke
vilde nøjes med el Løfte om hans indtrængende Officia. Martangis skulde,
forinden han indlod sig paa nærmere Forhandling med de danske Mi
nistre, skaffe Oplysning om disse Punkter og sende Ludvig XIV Besked
derom 1.
Efter at Marlangis havde modtagel denne Ordre, holdies der en
Konference mellem ham og Reventlov og Jessen. Martangis hævdede, at
den begærede Garanti ikke hørte hjemme i en Neutraliletslraktal, da en
saadan jo ikke kunde føre Danmark ind i nogen Krig. De Danske holdt
dog stadig fasl paa Artiklerne 6, 7 og 8 i Traktaten af 15. Marts 1682.
Frankrig skulde garantere Danmark alt hvad det nu besad, og blev
Danmark angrehei, skulde Frankrig ved Fredstraktaten skaffe det all det
tilbage, som det muligvis maatte have mistet, og betale det 600,000 Rdlr.
i [aarlige Subsidier, saalænge Krigen varede. Da Danmark under Neu
tralileten maatte holde en 25,000 Mand, som det ogsaa havde, og 20 Or
logsskibe, kunde det ikke nøjes med mindre end 300,000 Rdlr. i aarlige
Subsidier. Naar man tidligere kun havde forlangt 200,000 Rdlr., skyldtes
det, at man da havde ment, at Sverrig eller en anden Magt vilde gaa
med. Skeie det, vilde man nøjes med 200,000 Rdlr. Hvis Danmark ved
sine Forhandlinger med Kejseren, England og Nederlandene ikke fik
Satisfaktion for sine Fordringer paa Riget, Spanien og Nederlandene,
skulde Frankrig indbefatte det i Freden og gøre sig al Umage for at
1 Ludvig XIV t. Martangis 5/u 1690.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
