Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132 1691. 17. Marts. Nr. 5.
taler af Subsidierne betalt, overlade Kejseren el betydeligt Korps. Croissy
pointerede ogsaa, at Frankrig kan vilde give Krigssabsidier for virkelig
Hjcelp lil Lands eller til Sos, men ikke for Repressalier mod Nederlan
dene. Han forlangte ogsaa den separate Artikel udeladl. Dei kunde ikke
lænkes, at det paa Grand af Kongens Fordringer paa Spanien kunde
komme til en Krig mellem Danmark og Spanien alene, der kunde tvinge
lil at slille del slipulerede Anial Skibe og Tropper. Danmark vilde heller
ikke blive angrebet af Spanien, Krigen kunde kun komme fra de danske
Fordringer. Der kunde heller ikke være Tale om, al Frankrig vilde be
tale 250,000 Rdlr. i Fredssubsidier1.
I Begyndelsen af Marts modtog Martangis ny Instruktion fra Paris
og den 13. Marts holdles atter en Konference mellem ham og de danske
Ministre. Med Hensyn til Rigskoniingentet maalte disse gaa ind paa den
franske Fordring om, al Christian V i 1691 ikke maalie forlige sig med
Kejseren om Kontingentet for den forlebne Tid. Hvis Christian V efter
Udløbet af 1691 kunde opnaa en Salisfaktion af Riget, der dog mindst
skulde være 2 Mill. Livres og belales i Penge, maalte han yde Kejseren større
Hjælp, men han skulde straks efter 1. Jan. 1692 underrette Ludvig XIV
derom, der saa ikke skulde betale Danmark yderligere Subsidier og fril
kunde vælge, om han saa vilde opfylde Traktalens øvrige Årlikler eller
hell vilde ophæve denne, dog skulde Ludvig XIV erklære sig herom i
Løbet af 3 Maaneder. Angaaende Art. 4 siod der nogen Strid. De Danske
var ikke tilfreds med den forandrede og mere indskrænkende Form, som
Marlangis havde givet denne, at den kun skulde gælde Angreb af Frank
rigs Fjender og kun Angreb paa Kongens Besiddelser i Tyskland, og
man fandt den i det hele laget ikke lydelig og forbindende nok, men
Martangis erklærede, at han havde modtaget den saaledes fra Paris og
at han ikke kunde ændre det mindsle i den. I Art. 7 forlangte Martan
gis, at Spanien ikke udtrykkelig maatte nævnes,og at der bestemt skulde
faslslaas, med hvor stor Styrke til Lands og til Vands Danmark skulde
agere. Hvad angik Fredssubsidierne, erklærede Marlangis, at han absolul
ikke kunde gaa højere end lil 200,000 Rdlr. Med Hensyn til de i Art. 9
nævnle Krigssabsidier ønskede de Danske disse forhøjede, hvis Danmark
blev angrebet baade til Lands og lil Vands, men Marlangis erklærede, al
han ikke kunde gaa højere end til de tilbudle 600,000 Rdlr. Art. 12 kræ
vede Martangis hell udeladt. Med Hensyn til Traklatens Varighed blev
Martangis og de Danske enige om, at den skulde gælde indtil 3 Aar
efter Krigens Slutning. Den separate Artikel udelodes heltl
Christian V og hans Ministre besluttede nu at tage mod de franske
Tilbud, slutte Neutralitelslraklalen, saaledes som den na var affatlet af
1 Rei. fra Me3Tercrone 20. Febr./2. Marts 1691 (Frankrig B). * Jessens
Optegn. om Konf. med Martangis 13/a 1691 (Gehejmekons. Ark.). Chr. V. t.
Meyercrone 17/3 1691 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
