Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1691. 20./30. Juni. 145
Nr. 6.
ikke var sluttet en fast Forbindelse mellem Danmark og Kejseren, Eng
land og Nederlandene. Christian V kunde ogsaa være nogel betænkelig
ved al stille Rekruter, da England endnu ikke havde betalt alle Pengene
for Tropperne, skonl disse havde gjort saa god Tjenesle 1.
Christian V hlev ogsaa stadig mere og mere irrilerel over de zee
landske Kaperes Opbringelser af hans Undersaalters Skibe. Lente havde
indgivet den ene Klage efter den anden derover, men uden Resultat 2. /
en Resolation af Generalsiaterne paa disse Klager hævdedes, al Opbrin
gelserne havde været fuldt berettigede. Skibene tilhørte i Virkeligheden
slet ikke Christian Undersaatter, de havde dobbelte Konnossementer og
ofte lillige Pas af Fjenden 8. Lente svarede hertil, at det under Krig altid
var Skik at have dobbelte Konnossementer, og som neutrale havde danske
og norske Skibe ogsaa Ret til at sejle, hvorhen de vilde. Der kunde hel
ler ikke være Tale om, al man vilde underkaste sig og anerkende de
nederlandske Admiraliteters Dom, da de danske Skibe her altid vilde
blive dømte. Da man fra nederlandsk Side nu vilde have Lenle til at
svare paa det ham overgivne Udkasl angaaende Handelen paa Frankrig,
erklærede han, at det havde han været instrueret Ul i flere Maaneder,
men først maalte Generalsiaterne løsgive de arresterede danske Skibe.
Gjorde de ikke det og gav de ikke Erstatning til de danske Undersaatter
for den Skade, der var tilføjet disse, maalte Christian V skaffe sig den
paa den Maade han bedst kunde. Med Hensyn Ul Handelen paa Frank
rig krævede Lente Tilladelse for 50 danske og norske Skibe til at sejle
Ul Frankrig hvert Aar. Det var Kongens sidste Ord. De nederlandske
Kommissærer holdt dog paa, at der i saa Fald maatte fastslaas en be
stemt Størrelse for Skibene, ligesom disse maatte kunne visiteres. Lente
erklærede, al de engelske og nederlandske Ministre kunde lade Skibene
visitere, før de sejlede ud, og give dem Attest med om, at de ikke havde
Kontrabande inde, men siden var det unødvendigt at visitere dem 4.
Christian V erklærede ogsaa, at han ikke kunde føle sig tilfredsstillet
ved Generalstaternes Resolation paa Lentes Klager, da de Beskyldninger.
der rejstes mod de danske og norske Skippere, kun beroede paa rene
Formodninger. Han vilde dog nu lade undersøge, om hans Undersaatter
havde forbrudt sig, og i saa Fald lade dem straffe, men Generalsiaterne
kunde ikke være Anklagere og Dommere paa én Gang. Lente fik Ordre
Ul vedblivende at kræve Frigivelse af de arresterede Skibe, særlig dem,
der var forsynede med Kongens Pas og Konnossementer 5.
Christian V gik snart endnu videre. Da de zeelandske Kapere blev
Rei. fra H. H. Ahlefeldt V12 1690 (England B). 2 Mernorialer fra
Lente 81/s, 8/ø, 19/io 1690 (Nederlandene C). 8 Generalstaternes Resol. 6/n
1690 (Nederl. A II. Akt. fra Forhandl. om opbragte dsk. Skibe etc. 1690—91).
4 Rei. fra Lente u/u 1690 (Nederlandene B). 5 Chr. Vt. Lente 18/n 1690
(Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
