Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
149
Nr. 6. 1691. 20./30. Juni.
fra dansk Side indgav Amerongen en ny Memoire, hvori han erklærede,
at man nu i Nedevlandene havde standsel al Rettergang etc. mod de an
holdie danske og norske Skibe, hvorfor han paany anmodede om Fri
givelse af de anholdle 5 nederlandske Skibe og om, at der maalte blive
givel Lente eller en anden Fuldmagl til snarest al bilægge Sagen i Haag
i Kongen af Englands Nærværelse. Det skulde ikke i nogen Maade være
lil Skade for Kongens Ret, og denne kunde forbeholde sig igen at arre
stere nederlandske Skibe, hvis der ikke opnaaedes en Ordning. Resultatet
blev da ogsaa, at man 10. Jan. i Konsejlet vedtog at løsgive de 5 neder
landske Skibe, dog med det Forbehold, at hvis Kongens Undersaatter
ikke fik Salisfaktion inden 6 Uger, vilde Kongen igen lade anholde et
lignende Anlal Skibe1.
Forhandlingerne var nu henvist lil de Allieredes store Møde i Haag.
Da Kong Vilhelm af England og Kurfyrst Frederik III af Brandenborg
seiv vilde give Møde der, fik den danske Gesandt i England H. H. Ahle
feldl og den danske Gesandt i Berlin A. W. Haxthausen Ordre til at
følge med dem dertil. I den Instruks, der udfærdigedes for dem, paalag
des del dem at have et vaagent Øje med hvad der foregik mellem de
Allierede paa Kongressen og sende Kongen Besked derom. Hvis der gjor
des dem Forslag om, al Kongen offentlig skulde slutte sig til de Allierede,
skulde de tage det ad referendum, men diskursvis udlale, at Forholdene
na havde forandret sig meget, da de Allierede efler Sverrigs Tilbud om
Mægling ikke mere kunde betragte del som Allieret, men maalte regne
med, at det vilde stille sig som i forrige Krig. Under disse Forhold vilde
dei være betænkeligt for Danmark at blotte sig for ftere Tropper, men
vilde de Allierede drage Danmark ind i Alliancen, maalte del ske paa
Grundlag af de i 167b mellem Danmark og de Allierede sluttede Trak
tater. Med Hensyn til Handelen paa Frankrig skulde de kræve skadesløs
Tilbagegivelse af de opbragle Skibe og fri Fart til Frankrig saa vel
som til neutrale Steder, men for at forhindre Lurendrejeri og Under
slæb var Kongen villig lil at slutte en Overenskomst herom paa de for
længsl af Lente proponerede Betingelser. Vilde Sømagterne ikke gaa ind
paa Restitution af de anholdle Skibe, Skadeserstatning og fri Fart, maalte
Kongen seiv skaffe sig Salisfaktion ved paany at anholde nederlandske
Skibe. Med Hensyn til den svenske Mægling skulde de optræde med stor
Forsigiighed. Hvis den accepteredes af Kongen af England og hele Kon
gressen, maalte de ikke offwielt indvende noget imod den, men under
haanden insinuere de Allierede, at Sverrig næppe havde tilbudt den for
inlel, men sikkert betingel sig store Pengesummer derfor, hvorfor det
kunde opstille store Styrker i Tyskland for at give Mæglingen Eftertryk,
eventuell endog støtte de franske Fredsforslag. Det vilde derfor være
Memoirer fra Amerongen 4/i, 8/i, fra Falaiseau 4/i 1690 (Nederl. All.
Akt. etc.). Resol. i Konsejlet 10/i 1691 (Geh. Reg.). Hist. Tidsskr. II. 175 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
