Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 6. 1691. 20./30. Juni. 153
Alliance, havde Christian V ikke kunnei instruere dem derom. Naar den
defensive Alliance var ratificeret og de til den knyltede Belingelser op
fyldte, var Kongen vittig til at slutte el nærmere Engagemenl med Eng
land og Nederlandene, men de maatle dog gøre opmærksom paa, at ved
Sverrigs Tilbad om Mægling var Forholdene blevne stærkl forandrede.
Man kunde nu ikke mere stole paa Sverrig, der rimeligvis handlede i
Forslaaelse med Frankrig og maaske vilde bære sig ad som i sidste Krig.
Det vilde under disse Forhold være belænketigi for Christian V al blotte
sine Lande for stærkl for Tropper. Det vilde være rimeligt, at man traf
samme Forholdsregler som i 167b. De Allieredes Repræsentanter ind
rømmede, at Forholdene havde forandrel sig, og lovede at aftægge Berel
ning for deres Flerrer om de Danskes Udtalelser.
Med Hensyn til Erstatningen for de opbragte danske og norske
Skibe forlangte de Danske, at der snarest skulde gives Amerongen Fuld
magl til al forhandle med de af Kongens Undersaalter, der havde lidt
Skade. De nederlandske Repræsentanter erklærede, al før de havde faaet
den forlangte Specifikalion over den lidte Skade, kunde de ikke gøre no
get, og de mente ogsaa, at det vilde blive meget langvarigt, hvis der
skulde forhandles med huer enkelt Skipper. Angaaende Kongens For
dringer paa Nederlandene mente Nederlænderne, at Danmark vel ikke
regnede ret meget med Arbitragefordringen, da Nederlandene tidligere
havde kunnet afgøre den med en 30—40,000 Rdlr. De Danske erklærede,
al del kendte de ikke noget til, men hvis Generalstalerne vilde gøre el
Tilbad, vilde Kongen sikkert stille sig imødekommende. Med Hensyn til
Handelen paa Frankrig spurgle Heinsius, om de Danske havde nogen
Instruks angaaende Åntallet af de Skibe, hvormed Kongens Undersaalter
maatle sejle paa Frankrig, da 50 Skibe. var altfor meget. Lente erklæ
rede, al han ikke troede, at Kongen vilde gaa ind paa ei mindre Antal.
Hop mente, al Ahlefeldl i England tidligere havde sagt, at Kongen vilde
nøjes med 30 Skibe. Nottingham maatle dog indrømme Ahlefeldl, al
denne altid havde forlangt 50 Skibe. Heinsius omtalte, at det fra Køben
havn forlød, at hvert Skib skulde gøre 3 Rejser aarlig. Det vilde saa i
Vii keligheden blive 150 Skibe, hvilket England og Nederlandene aldrig
vilde gaa ind paa. Man maaite ogsaa enten specificere Størrelsen af
Skibene eller fastsætle el bestemt Antal Læsier. De Danske mente ikke,
at Kongen vilde forlange, al hvert Skib skulde have Lov til at gøre 3
Rejsei, det stod der i all Fald ikke noget om i deres Instruks. Da de
Danske forlangte bestemt Besked om, hvad de kunde referere hjem, sva
rede Heinsius, ai i Satisfaktionssagen for de opbragte Skibe var del Kon
gen seiv, der sinkede Sagen, da han endnu ikke havde leveret Ameron
gen den lovede Designation over de skadelidie. Angaaende Kongens For
dringer paa Nederlandene vilde de give Amerongen Instruks, da Kongen
havde ønsket disse Forhandlinger ført i København. De vilde gennem
Amerongen faa Kongen til at nedsætte Tallet paa de Skibe, der maatle
handle paa Frankrig. Hop vilde nu gennemgaa det af Amerongen ind
sendle danske Udkasl til en ny Handelstraktat og gøre sine Bemærknin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
