Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158 1691. 20./30. Juni. Nr. 6.
ancen til Udførelse, ikke lade Ratifikalionen strande paa, al de lo Punk
ler endnu ikke var bragle Ul Udførelse, men vilde lade Udvekslingen
foregaa, saasnarl den engelske Ratifikation kom, men dog kan paa den
Betingelse, at de lo Punkler ordnedes inden 6 Uger fra Dato 1.
Imidlerlid var der i Haag den 18. Febr. holdt en ng Konference
mellem de danske Gesandter og de engelske og nederlandske Kommissæ
ren. Raadspensionæren meddelte, at Amerongen og Molesworlh havde
faaet Ordre til al udlevere Ratifikationerne af den slullede Defensivalli
ance, saa den Sag var nu i Orden. De Danske erklærede,at dermed var
jo Art. 7 i de hemmelige Artikler ikke sket Fgldest, og før det var skei,
kunde der ikke ratifweres fra dansk Side. Med Hensgn til Christian V’s
Fordringer paa Nederlandene foreslog de Danske som den letieste Ord
ning, at Generalstaierne betalte hvad Kongen skgldte Provinsen Holland,
Byen Amsterdam og nogle private Personer og desuden betalte Kongen
en Sum Penge. De nederlandske Kommissærer vilde da vide, hvad Kon
gen vilde forlange. De Danske erklærede, at det havde Kongen meddelt
Kurfyrsten af Brandenborg, der sikkert vilde give Generalstaierne Besked
derom. De Nederlandske besværede sig stærkt over, at man i København
havde forlangt Ret for hvert af de 50 Skibe til at gøre 3 Rejser til Frank
rig hvert Aar, det blev jo saa i Virkeligheden 150 Skibe. Da man sikkert
maatle indrømme Sverrig det samme, kunde der ikke være Tale om, al
England og Nederlandene kunde gaa ind derpaa. De Danske erklærede,
at Kongen vilde nedsætle Tallel, 50 Skibe, med en 5—6 Stykker, men han
haabede saa ogsaa, ai man ikke vilde forlange mere af ham. Det vilde
sikkert langtfra blive alle Skippere, der vilde gøre 3 Rejser til Frankrig
hvert Aar. Danmark havde heller ikke Grand til at indføre mere, end
det havde Brag for. Da Nederlænderne klagede over, at Danmark nu
vilde have Forhandlingerne herom ført i København i Sledet for i Haag,
svarede de Danske, at del var Generalstaternes egen Skyld, da de ftere
Gange havde erklæret, at Amerongen var blevet inslrueret til at forhandle
herom. Baade Noitingham og de nederlandske Kommissærer vilde ogsaa
have al vide, om de Danske ikke havde Instruks angaaende den Troppe
hjælp, som Molesworlh havde forlangt. De Danske erklærede, al Dan
mark ikke kunde undvære de af Molesworlh begærede 12,000 Mand, men
vilde overlade England og Nederlandene en 4-000 Mand til Brug i Flan
dern eller ved Rhinen paa den Betingelse, ai de skaffede Kongen den af
Riget begærede Satisfakiion enten ved Hjælp af Elblolden eller ved en
Anvisning paa Hamborg. De Engelske og Nederlandske erklærede, at det
jo i Virkeligheden var at knytte en umulig og uopfyldelig Betingelse til
Tilbuddet. Med Forhandlinger herom vilde ogsaa hele Sommeren gaa.
De lod tydelig forstaa, at Forhandlingerne beroede herpaa. Blev man
1 Chr. Vt. Lente 21/a 1691 (Geb Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
