Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 6. 1691. 20./30. Juni. 163
Der var na ogsaa kommet el nyt Stridspunkt til. I Nederlandene
var man i Slulningen af Febr. gaaet til en almindelig Beslaglæggelse af
alle Skibe. En Del danske og norske Skibe, iali 16, og 2 Skibe, hjemme
hørende i Allona, var mellem de heslaglagte. Lente indgav straks 23. Febr.
en Protest herimod, og Generalstaterne resolverede samme Dag herpaa, at
de Skibe, der var komne til Nederlandene, førend den almindelige Beslag
læggelse fandt Sted, skulde frigives og have Tilladelse til at sejle bort,
men kun med deres egne Matroser. Hermed var man dog ikke tilfreds
fra dansk Side, da de til Løsgivelsen knyltede Betingelser viste, at Sej
ladsen nu ikke mere var fri, og Lente indgav 11. Marts en ny Klage,
hvorpaa Generalstaterne 21. Marts svarede, at de ikke forstod disse Kla
ger, da de danske og norske Skibe, der i Henhold til den lidligere Reso
lution havde anmodet om Tilladelse til at sejle bort, ogsaa havde faaet
Lov til del 1.
I Nederlandene havde de danske Gesandler i en Konference 17. Marts
med de nederlandske Kommissærer medde.lt, at Christian V med Hensyn
til Farten paa Frankrig nu ikke mere vilde binde sig til et bestemt Antal
Skibe eller Læster, da Nederlandene havde indrømmet Sverrig et ube
grænsel Antal Skibe. Raadspensionær Heinsius udtalte sin Forundring
over, al man nu fra dansk Side vilde gaa fra det, man lidligere havde
tilbudt. Han erklærede, al de nederlandske Gesandler i Sverrig aldrig
havde faaet Bemyndigelse Ul at tilslaa Sverrig ubegrænsel Handelsfrihed
paa Frankrig. De danske Gesandler forlangte nu ogsaa at faa al vide,
hvad Nederlandene vilde tilbyde for de opbragle danske og norske Skibe.
Heinsius søgle at undgaa at svare derpaa ved at henvise til, at de Danske
jo ikke var instruerede til at forhandle herom. Med Hensyn til de op
bragte Skibe maalte der ogsaa skelnes mellem de Skibe, der var opbragte
i Henhold til Konvenlionen mellem England og Nederlandene, og de
Skibe, der var opbragte for Lurendrejeri. For de første kunde der gives
en Erstatning, Spørgsrnaalel om Berettigelsen af Opbringelsen af de sidste
maatle afgøres af Retten. De Danske hævdede, at Zeelænderne dog ikke
kunde være Dommere i deres egne Sager, og forlangte el Tilbud for det
hele. Heinsius indrømmede, at det vilde være del bedste, men de Danske
maatle saa sige, hvad de forlangte. De Danske erklærede, at de ikke var
speciell instruerede til at forhandle om delte Spørgsmaal, men henviste
Ul, at de danske Købmænd jo forlængst havde indgivet Regninger over
den Skade, de. havde lidt. Heinsius indrømmede, at Amerongen ogsaa
havde sendt saadanne Ul Nederlandene med sin Sekretær, og bad de
Danske om at opsælte deres Afrejse, saa der kunde holdes en ny Konfe
rence. Den 21. Marts holdtes en ny Konference med Heinsius og Amster
dams Pensionær Hop. De Danske havde da af Amerongens Sekretær
faaet oplyst, at de danske Købmænds Regninger beløb sig Ul 198,000
Rei. fra Lente 28/s 1691 (med Bilag)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
