Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
165
1691. 20./30. Juni.
Nr. 6.
opsætte et nyt Udkast. Før den defensive Ålliance var ratificeret og de i
Art. 7 af dens hemmelige Artikler nævnte Sager, særlig Handelssagen,
var bragt i Orden, kunde Kongen ikke slutte nogen offensiv Traktat med
de Alliere.de eller yde dem nogen Hjælp. Han havde frie Hænder til at
slutte og henslillede, om det ikke vilde være bedre at slutte og lade Spørgs
maalel om Hjælpen staa hen til den fremtidige Kampagne, da dette Aars
Kampagne allerede nu stod for Døren. Da Satisfaktionen til hans Under
saatler ikke havde nogel med denne Sag at gøre, haabede han, al man
ikke vilde koble Satisfaktionen og Hjælpen sammen, da Kongen saa maatte
mene, at man derved kun vilde holde ham hen og søge at gøre ham sus
pekt hos Frankrig. Den med Sverrig sluitede Traktat gik kun ud paa
at garantere hinanden den dem efter Folkeretten og Traklaterne tilkom
mende frie Handel og skaffe deres Undersaalter Salisfaktion for lidt Skade,
hvilket begges Ministre i Fæltesskab vilde erklære til de krigende Parter.
Med Hensyn til Handelen paa Frankrig kunde Kongen ikke mere binde
sig til et bestemt Antal Skibe eller Læster, men vilde ellers gaa ind paa
alle rimelige Forslag til Forhindring of Lurendrejeri og havde givet sine
Ministre Ordre tit al forhandle med Amerongen herom og slutte 1.
Der opslod dog nu en ret skarp Strid mellem Amerongen og de danske
Ministre. Amerongen havde indgivet en Memorial for at fremskynde et
Svar paa sin Proposiiion til Reventlov, men i en Konference 18. April
blev den leverel ham tilbage, da den ikke var underskrevet med de Høflig
hedsformularer, som ekstraordinære Gesandier, ja endog Ambassadører
sædvanlig brugte, og man tidligere havde meddelt ham, at man ikke vilde
modtage saadanne Memorialer. Amerongen næglede nu paa sin Side at
modlage Protokollen med Kongens Svar paa hans Proposiiion og vilde
kun lade sig denne forelæse. Amerongen var ogsaa blevet opbragl over,
al Lente i Haag i Henhold til en kongelig Ordre af 27. Marts 2 overfor
Raadspensionær Heinsius havde beklaget sig over, at de nederlandske
Ministre i København stadig ikke udtalte sig, skønt de efter Heinsius’s
Udlalelser havde faaet de nødvendige Ordrer, men maaske var Forkla
ringen den, at Gesandterne holdl Ordrerne tilbage, som det vel tidligere
var sket. Lenles Udlalelser meddeltes Amerongen, der i Konferencen be
klagede sig stærkt over det, Jessen havde skrevet til Lente angaaende
Tilbageholdelsen af Ordrerne. Han vidste nok, hvad han skulde gøre,
og stod ikke nogen af Kongens Ministre til Regnskab for sin Gøren og
Laden. Fra dansk Side undskyldle man sig med, at man, da Raadspen
sionær Heinsius den ene Gang efter den anden havde sagt til Lente, at
Amerongen var iilstrækkelig instrueret, havde god Grand til at undre
sig over hans Tavshed, og det havde man anset det for nødvendigt at
underrette Lente om. Det lykkedes da ogsaa at berolige Amerongen noget.
1 Amerongens Proposition t. Reventlov 15A, Kongens Resol. 18A 1691 (Geh.
Reg.). 2 Geh. Reg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
