Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202 1691. 10. Sept. Nr. 8.
forsikret ham, at han aldrig vilde give sit Samtykke. ITillid hertil havde
han for at fornøje sin Moder sagt Ja. Han vilde have betroet sig Ul
Faderen, naar denne kom tilbage fra Fellen, men det var alligevel ikke
sket, og han havde saa tænkt, at han med Tiden kunde fatte Kærlighed
til Prinsessen, men det var han bleven forhindret i, da han havde set
hende. Som samvittighedsfuld og hæderlig Mand mente han nu ikke at
kunne gøre Prinsessen ulykkelig ved at gifte sig med hende og bad Mo
deren lænke paa en Maade, hvorpaa han kunde blive fri. For at hun
ikke skulde tro, at han nærede Kærlighed Ul en anden, vilde han for
pligte sig til aldrig at gifte sig og lade Kurværdigheden gaa over Ul en
anden.
Kurfyrslinde Anna Sofie blev aldeles ude af sig seiv over Sønnens
Meddelelse. Hun skrev slraks et fortvivlet Brev til Christian V, hvori hun
betegnede sig som en ulykkelig Moder, der fuldstændig maatle fornægle
sin Søn. I el Brev til denne udtalte hun sin grænseløse Forbavselse over
hans Meddelelse. Hun havde snarere ventet, at Himlen vilde falde ned,
end en saadan Meddelelse, der rimeligvis vilde lægge hende i Graven.
Hun og hendes Søster havde altid kan tænkt paa hans Bedste og hovde
ikke kunnel tænke sig noget bedre Parti for ham. Hun havde hverken
villet eller kunnel tvinge ham, og den Fornøjelse, han mente at have
gjort hende ved at sige Ja, havde nu medført usigelig Kummer for
hende. Hun mindede ham om, at han jo havde sagt Ja og med Glæde
skrevet baade til Kongen, Dronningen og Prinsessen. Hans Fader havde
ogsaa sendt Zinzendorff til Christian V for al fri, saa han havde ikke
misbilliget Partiel. Han seiv og hun havde siden besøgt Prinsessen, og
han havde ikke med en Mine forraadt, at han ikke elskede hende. Hans
Udtalelser om ikke at ville gifte sig og at ville opgive Kurværdigheden
lod hun staa ved sit Værd, men spurgte, om hun nogensinde havde givet
ham Anledning til saadanne Tanker. Hun kunde ikke anvise ham Mid
ler til at blive fri for Ægleskabel, men bad ham endnu en Gang over
veje Sagen med nogle ærlige Gehejmeraader og nogle samvittighedsfulde
Theologer og ikke foreløbig lade Sagen blive offentlig bekendt.
Rumohr, der 7. Dec. sendte Kurfyrstens Brev og Moderens Svar her
paa til Grev Reventlov, nærede endnu el lille Haab om, at Kurfyrsten
maaske kom paa bedre Tanker, og i saa Tilfælde vilde del være det
bedste, at hverken Kongen eller Prinsessen fik noget at vide. Men holdt
Kurfyrsten fast ved sin Beslutning, var al Rumohrs Forhandling om
sonst, og man maatte saa hellere straks kalde ham tilbage. Han var
meget ulykkelig over at være kommen ind i den Historie. Prinsessens
Præsenter Ul Kurfyrsten havde denne sendt tilbage til Anna Sofie, men
hun havde ikke villet modtage denP.
1 Rumohr t. Reventlov 27 /u, V12, 7/is 1691 (med Afskrift af Kurfyrstens
Brev til Moderen, dat. 27 /n, og dennes Svar, dat. Dec.) (Sachsen B). Kurfyrst
inde Anna Sophie t. Chr. V 4/ia 1691 (Sachsen A I).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
