Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230 1692. 15. Marts. Nr. 10.
kunde bedst ske ved al tilstaa ham Elbtolden, saaledes som den afdøde Kar
fyrste af Brandenborg i sin Tid havde foreslaaet og som det var bevilgei
af næsien alle Kurfgrsierne. Vilde Kejseren ikke bevilge den for bestan
dig, maaite den bevilges til et Belob af 2 Millioner Rdlr., i alt Fald
mindst Ph Mill, hvorom der skulde udsledes el kejserligt Diplom. Kunde
denne Sum absolut ikke opnaas, maatte Liliencron dog gradvis gaa ned
til 1 Mill. Rdlr., ja endog til 1 Mill. Gylden og nøjes med en sekret År
tikel derom. Dernæst skulde der anvises Danmark Kvarterer til dels
Tropper, og de Åssignationer paa Kvarlerer i Oldenborg og Delmenhorst,
der var givel Brandenborg og Miinster, maatte ophæves. Endvidere skulde
Kejseren i Traktaten eller i en Biakt dertil forpligte sig til at befordre
en af Kongens Sønner til Koadjulor eller Subkoadjulor i Lybæk Stift.
Var Kejseren ikke at formaa til at give en saadan skriftlig Forpligtelse,
maatte Liliencron nøjes med et mundttigt Løfte. Kejseren og Riget skulde
garanlere Kongen mod alle, der under Operalionerne vilde angribe ham
eller forstyrre ham i hans Regaler og Rettigheder, og skulde faa Hertu
gen af Gotiorp til at slutte sig til Kongen, opgive alle fremmede Engage
menter og bortsende de fremmede Garnisoner, han uden Konference med
Kongen havde indlaget i sit Land, da Kongen ikke godt kunde blotte
sine Lande for Tropper, før det var skei. Begge Parter skulde staa fasl
sammen og maatte ikke slutte Fred eller Slilsland uden fælles Samtykke.
Kejseren skulde ogsaa hjælpe Danmark til ai faa dets Tilgodehavende
hos Spanien og Nederlandene betalt. Endelig skulde Liliencron gøre op
mærksom paa, at Kongen efler en gammel Arveoverenskomst mellem
Sachsen-Lauenborg og Holsten fra 1533 i Granden var den, der var
nærmest beretiiget Ul Successionen i Sachsen-Lauenborg efter Hertug Ju
lius Franz, men dog scerlig arbejde for at faa Kejseren til at gribe til
alvorlige Forholdsregler for ai faa Brunsvig-Lyneborg sat ud af Sachsen-
Lauenborg, som det egenmægtig havde laget i Besiddelse. Da Kejseren
havde taget Sachsen-Lauenborg i Sekvesler, havde Brunsvig-Lyneborg
ogsaa i høj Grad krænket Kejseren, ligesom det mere end nogen anden
Rigssland var vant til at lade haant om Kejserens Forordninger. /en
hemmelig Instruks paalagdes det Liliencron at se at faa at vide, hvor
langt Hertugen af Hannover var naaet ved Kejserhoffel med sine Planer
om at erhverve Kurværdigheden for sil Hus og indføre Primogenituren
deri, og underhaanden modarbejde disse Planer ved al forestille Kejseren
og hans Ministre, at det vilde gøre det brunsvig-lyneborgske Hus endnu
mere overmodigt og utaaleligt og at det ogsaa kunde blive farligt for
Kejseren seiv 1. I senere Ordrer fik Liliencron dog Befaling til af vigtige
Grunde foreløbig ikke at tale noget om de danske Fordringer paa Sac
cessionen i Sachsen-Lauenborg 2, men i dette Spørgsmaal udelukkende
1 Kreditiv og Instruks for Liliencron w/n 1689 (Geh. Reg.). 2 Chr. Vt,
Liliencron 24/i2 1689 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
