Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234 1692. 15. Marts. Nr. 10.
havde givet edle Kvarterer i Rigel bori og vidste ikke, hvorledes han
skålde skaffe Kongen nogle, men erobrede man noget paa den anden
Side Rhinen, vilde han gerne imødekomme Kongen. Kejseren ønskede,at
Danmark vilde sende en 5—6000 Mand til Rhinen. Liliencron var dog
ikke tilfreds hermed, da Afslulningen af Alliancen ikke kunde vente, ind
lil Kejseren havde skaffel Kurfyrsternes Samtykke til Elblolden. Han
foreslog derfor, al Kejseren i en Bireces skulde forpligte sig til at skaffe
Kurfyrsternes Samtykke til Elblolden og skaffe Kongen Kvarterer, men de
kejserlige Kommissærer erklærede, at det kunde Kejseren umuligt gøre1.
De kejserlige Skrivelser Ul Kurfyrsterne afgik nu, og Rigsvicekansler
v. Konigsegg anmodede derefler Liliencron om i Form af en Memorial
at overgive de Punkler, som Danmark ønskede optaget i Alliancen. Li
liencron overgav derefler 19. Maj en Memorial, hvori han under Henvis
ning til, at Christian V ikke aden Satisfaktion og visse Garantier kunde
indlade sig paa en Alliance, der førte til Dellagelse i Krigen, udtalte
Haabet om, al Kejseren ved en Bireces, hvis Hemmeligholdelse lovedes,
vilde forpligte sig til at skaffe Kurfyrsternes Samtykke til Elblolden, an
vise Christian V Kvarterer i Hertugdørnmet Holsten, Bispedømmet Lybæk,
Grevskabet Rantzau og Grevskaberne Oldenborg og Delmenhorst og ind
drage de Kvarterer, der var anvist Brandenborg og Munsler i Oldenborg
og Delmenhorst. Kejseren skulde endvidere lilbagekalde de af ham ud
sledte Inhibilorier i den lybcekske Koadjutoratssag og ved sin Autoritet
faa en af Kongens Sønner valgt Ul Koadjulor eller Subkoadjulor, end
videre faa Hertugen af Gotlorp Ul al afskedige de fremmede Folk, han
havde laget i sin Tjenesle. Kejseren skulde yde Kongen Garanti mod
alle, der angreb ham, medens han ydede Kejseren og Rigel Hjælp, og
hjælpe ham Ul at faa Satisfaktion for sine Fordringer paa Nederlandene
og Spanien. Begge Parter skulde endvidere forpligte sig til ikke at slutte
Fred eller Stilstand uden fælles Samtykke2.
Efter al Liliencrons Memorial var drøftei i det kejserlige Gehejme
raad, resolverede Kejseren 29. Maj paa denne. Resolulionen var holdt i
ret almindelige Udtryk. Den foreslaaede Bireces kunde Kejseren ikke gaa
ind paa, da han med Hensyn Ul Elblolden ikke kunde love mere, før
han fik Svar fra Kurfyrsterne. Det vilde stride mod hans Valgkapilula
lion og ogsaa gøre det vanskeligt at opnaa Kurfyrsternes Samtykke. An
gaaende Kvartererne kunde Kejseren heller ikke love noget, men skulde
det blive muligl, vilde han skaffe Kongen saadanne. I Koadjutorsagen
vilde Kejseren lade Domkapitlet have frit Valg og ikke være det kongelige
Hus imod. Kejseren vilde paase, al hverken Hertugen af Gottorp eller
Kongen handlede mod Altonatraktaten, og vilde yde Danmark Garanti
mod alle dem, der under Operationerne vilde angribe det8.
1 Rei. fra Liliencron 4/s, 8/s, 15/s 1690 (Kejseren B). 2 Rei. fra Lilien
cron 2V5 (med L,’s Memor. 19/s 1690) (Kejseren B). 8 Rei. fra Liliencron 29/s,
Ve 1690 (med den kejs. Resol.) (Kejseren B).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
