Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
247
Nr. 10. 1692. 15. Marts.
Danske, som om det ogsaa var dem UgegyldigU. Urbich fik Ordre til
overfor de kejserlige Ministre at fremhæve den store Imødekommenhed,
Kongen havde vist, og Kongen haabede nu, at Kejseren ikke vilde gøre
Vanskeligheder ved at gaa ind paa hans Forslag. Til Rigsvicekansler
Konigsegg skulde Urbich sige, at naar Kongen, der af sine Naboers Hold
ning mere kunde lage Anledning til al forøge end til at svække sine
Tropper, alligevel vilde overlade Kejseren 2000 Mand, skyldtes det, at Ge
sandten var Rigsvicekanslerens Søn og at Kongen ikke gerne vilde, at
dennes Sendelse skulde blive resultatløs 2.
I de første Dage af Marts kom Konigseggs Kurér tilbage med Kej
serens Svar, og 10. Marts holdtes en Konference mellem ham og de danske
Forhandlere. Konigsegg erklærede, at Kejseren vilde forpleje de danske
Tropper efter sil Reglement, dog skulde det, som disse fik Brug for i
Løbel af Sommeren, igen afkortes dem i Vintermaanederne. Til Rekrute
ring afTropperne vilde Kejseren give det samme som til Rekrutering af
sine egne Tropper. Konigsegg mente, at Rekruteringspengene for en Fod
soldat beløb sig til en 20—24 Rdlr. Med Hensyn til Justits og Religion
skulde de danske Tropper være fuldslændig fri og uhindrede. Kejseren
gik ogsaa ind paa, at disse Tropper skulde betragtes som Ækvivalent
for Kontingenlet til Rigshæren, og at alle Kongens Rigslande som Følge
deraf herefter skulde være fri for alle Assignalioner og Indkvarteringer.
Christian V’s Mægling vilde være Kejseren behagelig fremfor alle andres;
han kunde dog ikke straks alene acceptere den, men vilde forhandle med
sine Allierede derom og siden erklære sig. Med Hensyn til Successionen
i Bispedømmel Lybæk havde Konigsegg ikke faaet noget Svar nu; men
han var tidligere blevet instrueret til al erklære, at Kejseren gerne undte
Kongens Søn den og snarere vilde hjælpe til dermed end hindre det.
Saalænge de danske Tropper marcherede paa Rigets Grand, kunde Kej
seren ikke pure love Forplejning, men han vilde skrive til de Stænder,
gennem hvis Land Tropperne marcherede, og anbefale disse at forsyne
dem med Brød og Fourage. Konigsegg tilføjede, at hvis Stænderne ikke
vilde overlage Forplejningen af Tropperne paa Marchen, vilde han seiv
sørge for, at Tropperne blev forsynede med rede Penge. Angaaende Alli
ancen ventede han nærmere Ordre fra Kejseren. I Kejserens Navn an
modede han indstændig om, at Tropperne udelukkende maatte komme
til at besiaa af Fodfolk, eller at Fodfolksregimentet i alt Fald maatte
blive forhøjet til den samme Størrelse som de kejserlige Regimenter, nem
lig 1500 Mand. Vilde Kongen overlade Kejseren 2000 Fodfolk og desuden
1000 Ryttere, vilde Kejserens Erkendtlighed være saa meget større.
Samme Dag drøftedes Konigseggs Svar i Gehejmekonsejlet. Man
blev enig om i del hele at erklære sig tilfreds med dette. Kongen vilde
1 Protokol over Konferencen 13/i, 21/i 1692 (Kejseren A II). 2 Chr. V t
Urbich 28/i 1692 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
