Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 13. 273
1692. 11. April.
dér, væsenllig med Slaver (se Danmark-Norges Traktaler VIII. .544 jf.).
Det varede dog ikke længe, inden der opslod Stridigheder mellem den
danske Guvernør paa Øen og det brandenborg-afrikanske Kompagni, der
drev Handelen paa St. Thomas. Allerede i 1688 klagede Knrfgrslen over,
at Guvernøren Adolf Esmit havde villel tvinge Kompagniel til al anlægge
en Planiage paa Øen. Dette var efter Kurfgrstens Mening en Misfor
siaaelse af Traktatens Artikel 2. Denne var ment som en Begunstigelse
af dei brandenborgske Kompagni og gav delte Tilladelse Ul at anlægge
Plantagen, men forpligtede det ikke dertil. Endvidere klagede Knrfgrslen
over, al den danske Guvernør forbod Indbgggerne paa Øen al betale
deres Gæld til del brandenborgske Kompagni, før dette havde opfgldt
Forpligtelsen til at anlægge Plantagen. I en i den Anledning afgivet Be
tænkning gjorde det danske vestindiske Kompagni herimod gældende, al
Brandenborgerne havde draget omtrent hele Handelen paa Øen Ul sig;
man maatle derfor for at faa nogen Erstatning for den derved tilføjede
Skade forlange, al det brandenborgske Kompagni opfgldte sin Forplig
telse med Hensgn Ul Plantagen, saa Danmark kunde faa den slipulerede
Afgifl af denne. Desuden oplgste Kompagniel, al baade Guvernør Esmit
og efter hans Afrejse Viceguvernøren havde klaget over, at Brandenbor
gerne i mange Henseender havde forbrudl sig mod Traktaten, og at de
Danske havde nedlagt Protest derimod. Christian V meddelte derefter
Kurfgrslen, at der var givet Viceguvernøren Ordre til at lade det bero
ved Protesten, men i øvrigt ikke lægge Brandenborgernes Handel nogen
Hindring i Vejen. Begge Parter kunde saa sende nøjagtig Information
til København, for at Striden kunde blive grundig andersøgi 1.
Der skeie dog, saa vidt ses, intet, og i Slutningen af 1690 blussede
Striden mellem den danske Guvernør og det brandenborgske Kompagni
op med fornget Stgrke. I Nov. forlangte den danske Viceguvernør Johan
Lorentz 20,000 Stuck von Achten i Landskyld af Kompagniel, fordi del
ikke havde opfyldt sin traktatlige Forpligtelse til al anlægge Plantagen.
Da Generaldirektøren for det brandenborgske Kompagni de Laporte næglede
at betale, indslævnede Johan Lorentz Kompagniel for den danske Gæsie
ret, der 23. Nov. dømte Kompagniel Ul at betale inden 3 Dage, hvis det
vilde undgaa Eksekution. Laporte protesterede mod Dommen og indslæv
nede Sagen til København, men Johan Lorentz lod ikke desto mindre
Eksekulionen forelage, lod Dørene til de brandenborgske Magaziner slaa
ind og udtage Sukker og Bomuld til en Værdi af 2J,652 Stuck von Ach
ten. Tabet for Kompagniel øgedes yderligere ved, at de brandenborgske
Skibe, der var komne for at hente disse Varer, nu maalte sejle tomme
hjem 2.
Kmf. Frederik III t. Chr. V 19/s 1688 (vedlagt Vestind. Kompagnis Betænk
ning V# 1688) (Brandenborg AI). Chr. Vt. Kurf. Frederik III 6/io 1688 (Geh.
Beg.). -R. Schuck, Brandenborg-Preuszens Kolonial-Politik 1647—1721 I. 231 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
