Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
275
Nr. 13. 1692. 11. April.
brandenborgske Kompagni vilde blive fuldsiændig ruineret uden nogen
somhelst Fordel for Kongen. Haxthausen kunde kan svare, al Christian V
vilde gde de brandenborgske Undersaaller al Ret og Satisfaktion og lade
Viceguvernøren alvorligt straffe, hvis han havde forset sig 1. I København
resolverede Kongen ogsaa i Konsejlet, at Striden skulde henvises til Un
dersøgelse af en Kommission og siden til Højesteret. Det danske Kom
pagni skulde stille det brandenborgske Kompagni Kavtion for de paa St.
Thomas konfiskerede Varer og for Omkostningerne ved Processen2.
Striden paa St. Thomas fortsattes dog stadig. I Sept. kom der Efler
retning til Berlin om, at Johan Lorentz havde genlaget sine Krav om
Betaling af Landskylden og iruet med ellers at arrestere de branden
borgske Slaveskibe. Han gjorde ogsaa siden Alvor af denne Trudsel, arre
sterede det brandenborgske Skib y>die Kurprinzessin" og lagde Beslag paa
de for Slaverne indkomne Penge. Kurfgrslen sendte i Okt. sin Raad og
Toldkontrolør Wgbrand v. Worckum til København, for at han sammen
med Falaiseau skulde se at faa Striden bilagt. Han skulde paany kræve
Afsættelse af Guvernøren og Skadeserstatning. Til at forhandle med ham
og Falaiseau udnævnle Kongen Gehejmeraad Jens Juel og Oversekretær
Malthias Moth 6. Forhandlingerne gik gderst langsomt, og de hemmedes
ogsaa ved den stærke Spænding, der i Slutningen of 1691 var opstaaet
mellem Danmark og Brandenborg, da Kurfgrslen gik til al anholde nogle
hamborgske Skibe,som Kongen havde givet Tilladelse og Pas til at drive
Hvalfangst ved Grønland; man var i Danmark ikke fri for at mene, at
det var en Slags Hævn for den danske Guvernørs Optræden paa St. Tho
mas. Da den derved opstaaede Strid var blevet bilagt og de allerede tid
ligere indledede Forhandlinger med Kurfgrslen om Forngelsen af den
dansk-brandenborgske Alliance af 31. Jan. 1682, der netop nu udløb,
genoptoges, ønskede den danske Regering ogsaa at faa Striden paa
St. Thomas bragl ud af Verden i Mindelighed og om muligt faa Branden
borgerne helt bori fra Øen\ Dette sidste blev der dog ikke Tale om; den
danske Regering blev endog kort efier nødt til al gøre Kurfgrslen Ind
rømmelser i Striden paa St. Thomas, da den maatte paakalde hans Hjælp
i en anden Sag.
Det ved Traktaten af 15.Aug.1689 til Kong Vilhelm III af England
overladte danske Hjælpekorps paa 7000 Mand var blevet ført over til Ir
land og havde under Hertug Ferdinand Vilhelm af Wurttembergs Anfør
sel gjort sig særdeles fordelagtig bekendt i Kampene der. Korpset havde
dog ogsaa i disse Kampe og ved Sggdom lidt store Tab. I Slutningen af
1690 talte baade Kong Vilhelm III og den engelske Statssekretær Greven
af Nottingham til den danske Gesandt Åhlefeldt om at faa Christian V
Rei. fra Haxthausen 22A, Va 1691 (Brandenborg B). 2 Chr. V’s Dag
bog 81/s 1691 (Nyt hist. Tidsskr. II. 225). 3R. Schuck, anf. Skr. I. 232 f.
4 Gehejmekons. Prot. 15/a 1692.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
