Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
308 1692. 21. Juni. Nr. 15.
1—3 var der intet at ændre. I Art. 4 ønskede Kurfyrsten Sætningen efler
sorgfalt anzuwenden udvidet Ul at lyde: damit an denen orten,
welche von gegenwårtiger kriegesflamme noch nicht beruhret worden,der
friede and ruhestandt vermiltelst gottlicher hiilfe so viel moglich erhalten
auch hiernechst zwischen denen kriegenden Iheilen ein redlicher, bestån
diger and sicherer friede, wodurch die allgemeine tranquillitåt in Europa
befestiget werde, etabliret werden moge etc. Art. 5 kunde for saa vidt
godt blive som den var, men Kurfyrsten ønskede dog gerne indsat en
udtrykkelig Klavsul om, at hvis nogen af Parterne paa Grand af den
nuværende Krig blev angrebet af nogen, der endnu ikke var Dellager i
Krigen, skulde det regnes for Forbandsiilfælde og Hjælpen sendes uden
Vægring og uden i Forvejen at disputere om, hvem der var Angriber.
Det var nødvendigt, da Christian V i 1688, da Frankrig angreb Kur
fyrsten i Kleve og denne rekvirerede Danmarks Hjælp, undskyldte sig og
ikke ydede den. I Art. 6 skulde Falaiseau se at faa Herlugdømmet
Schwiebus med blandt de Lande, der fra brandenborgsk Side optoges i
Traktaten. Kurfyrsten saa ogsaa gerne, om der i denne Artikel kunde
oplages noget til Gunst for Kurfyrsiens Afrikanske Kompagni. Art. 7—16
kunde forblive som de var, naar andtoges, at Kurfyrsten i Art. 7og 8
ønskede Rekvisitionstiden 3 Maaneder nedsat til 2 Maaneder. Art. 17
maatte ændres, da Kurfyrsten nu var bleven enig med Nederlandene om
sine Fordringar. Den Vaabenhjælp, som begge Parter eventuelt skulde
gde hinanden i Anledning af Fordringerne paa Spanien, skulde ogsaa
først ydes efler den nuværende Krigs Slutning. Slutningen af Årtiklen
fra wobey jedoch ver ab r edel skulde udgaa. Art. 18 vilde Kurfyrsten
helst have helt udeladt, men da Christian V stadig ønskede at faa Elb
tolden, og de danske Ministre derfor sikkert vilde holde fast paa den,
kunde Kurfyrsten ikke godt undslaa sig derfor, men Christian V maatte
saa ogsaa love at hjælpe Kurfyrsten Ul at faa den Satisfaktion, denne
kunde kræve hos Riget fra forrige Krig, og ikke blot fra nu af frilage
Kurfyrsiens Undersaailer for Wesertolden ved Elsfleth, men ogsaa tilbage
belale dem, hvad de uretmæssig havde maattet betale, da Kongen tidligare
havde lovet, at Kurfyrsiens Undersaatter skulde være faldslændig fri for
denne Told. Slutningen af Årtiklen angaaende hxddrivning af Kvarter
penge skulde udgaa, da Christian V, saavidt Kurfyrsten bekendt, ikke
mere havde Kvarterpenge at kræve. Art. 19 og 20 kunde blive som de
var. Vilde man fra dansk Side have noget mere oplaget i Traktaten,
skulde Falaiseau nøjes med at tage det ad referendum, uden at indlade
sig nærmere derpaa, særlig skulde han søge at undgaa, at der optoges
noget mod Hamborg og Hertugen af Gottorp, da hverken Kurfyrsiens
særlige Interesser eller den almindelige Politik lillod det.
Samtidig med Fornyelsen af den gamle Traktat ønskede Kurfyrsten
sluttet en hemmelig Traktat angaaende to Punkter: 1. Da det i Øjeblikkel
var af største Betydning for Kurfyrsten at være sikker paa Hjælp fra
Danmark, hvis han skulde blive angrebet af Nabomagter som Sverrig,
Polen, Munster, Brunsvig-Lyneborg eller andre paa Foranledning af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
