Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
322 1692. 21. Juni. Nr. 15.
mird* i den hemmelige Art. 1 udeladi, men da man fra dansk Side sik
kert ikke vilde gaa ind derpaa, skulde Falaiseau forsøge, om han ikke i
Separalariiklen eller i Slutningen af Art. 5 kunde faa indsat Ordene
vdaferne aber bey gegenwerligem kriege, welches der hochste verhiite, es
dahin geraten solte, dass S. Churf. Durchl. zu Brandenburg in dero Wesl
phålischen oder andern lauden von Franckreich feindlich angegriffen
und einige hoslilitåten in derselben verilbet wurden, so versprechen Ihr.
K6n. Mat. solches pro casu dieses foederis zu hatten und mit der in
demselben versprochenen hulfe S. Churf. Durchl. wurcklich assistiren
mollen*. — I Art. 17 maatle efter Ordene »zulångliche milteh tilføjes:
wie man sich nach uorhero gepftogenem gemeinsamen concert deshalb
vergleichen und selhige beydetseits convenable befinden merden*, thi ellers
kunde den ene Part gribe til Midler, hvoraf der kunde opstaa allehaande
Vidtløftigheder, hvori den anden Part kunde blive impliceret paa en for
ham ubelejlig Tid. Da Kurfyrsten ikke kunde indse, hvorfor Kongen
vilde tilfredsslilles straks hos Generalsiaterne, medens Salisfakiionen hos
Spanien udsaltes til Krigens Slutning, maatte der ogsaa i Afsniitet om
den nederlandske Salisfaktion indsætles: i>bald nach endigung dieses
krieges« eller »so bald als mdglich «. Kurfyrsten vidste, at det var umu
ligl for Generalsiaterne at betale under den nuværende Krig. Man vilde
derfor i Nederlandene og England tage ham det megel Ude op, hvis han
nu vilde irænge ind paa Nederlandene. I Art. 18 saa Kurfyrsten gerne,
at der i Sledet for >einige der benachbarlen* sattes: jemand, er sey mei
er molte*. Kongen havde ganske vist den største Opposition ai vente fra
sine Naboer, men det forholdl sig anderledes med Kurfyrsten, der for
sin Satisfaktions Vedkommende kunde rette sine Planer paa en Sag, hvori
der kunde gøres Vanskeligheder af nogle, der ikke var Kurfyrsiens Na
boer. I Art. 19 ønskede Kurfyrsten for større Tydeligheds Skyld Ordene
f>unsere unterthanen jetzt und kiinftig ohne unlerschied, in melchen pro
vintzien selbige mohnen, von der Elsfteiher zoll eximiret sein sollen* cen
drede til: alle unterthanen, so mir jetzo haben oder die mir oder unsere
nachkommen an der Chur kiinftig ermerben merden, es mogen dieselbe
in denen von der Chur dependirenden oder andern einem zeitigen chur
fursten zu Brandenburg gehorenden landen mohnen«. Saafremt der var
nogen Tvivl om Ordet i>zugemante«, kunde man sætte . Hvis
man paa dansk Side skulde mene, ai der kunde skjule sig noget farligt
derunder, kunde Kurfyrsten ogsaa nøjes med, at man salte »unterthanen
und diener«, Da Kurfyrsten til evig Tid skulde garantere Kongen Tolden,
maatte det ogsaa udtrykkelig fastslaas, at Fritagelsen var evig. Der
maatte derfor tilføjes: nun und zu emigen zeiten.
Kurfyrsten var ret betænkelig ved Art. 2 og 3 i de hemmelige Ar
tikler angaaende Mæglingen, men da Kongen af Danmark lagde saa stor
Vægt paa disse Arlikler, vilde han gaa ind paa dem. I Art. 3 burde dog
ved PassuVen om den gensidige Meddelelse af Fredsbetingelserne tilføjes:
*so fort man die mediation von den såmllichen hohen alliirten beliebel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
