Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
324 1692. 21. Juni. Nr. 15.
ønskede Udeladelse eller den ønskede Tilføjelse\ blev Falaiseau og de
danske Kommissærer i nge Konferencer enige om selve Hovedtraktaten
og de hemmelige Aviikler angaaende nærmere Forklaring af Art. 5 i
Hovedtraktaten, Mæglingen og Forpligtelsen Ul ikke herefler ai indgaa
Engagemenler med nogen, som kunde stride mod denne Alliance og de
hemmelige Arlikler dertil. Angaaende Sachsen-Lauenborg skulde der op
rettes en meget sekret Artikel, der ikke maatte meddeles til nogen uden
begge Parters Samtykke. Om Indholdet af denne Artikel kunde man dog
ikke rigtig blive enig. De danske Kommissærer havde opsal el Udkast,
hvorved Kongen og Kurfyrslen, for hvem det paa Grund af deres Landes
Beliggenhed var af største Betydning, at de nuværende Indehavere af de
sachsen-lauenborgske Lande blev sat ud af deres egenmægtig grebne Be
siddelse af disse, og at disse Lande tilligemed Hadeln igen blev over
givne til den riglige og nærmeste Lenssuccessor, erklærede, at de ikke
saa noget bedre Middel dertil, end at de i Kejserens Navn tog de sach
sen-lauenborgske Lande i Sekvester og holdt dem besat med en fælles og
lige stor Styrke til Bedste for den retmæssige Successor. Da begge Fyr
ster ansaa Huset Anhall for den rette Successor, forpligtede de sig til fra
nu af *auf alle behorige kråfftige mittel und wege, wie solcher zweck,
jedoch ohne nachtheil des gemeinen wesens, am bestem erreichet werden
moge, bedacht sein und darunter vor einen mann stehen, auch sich ein
ander alle daraus entstehende weiterungen nach inhall des 5. art. der
hauptalliance garantiren wollen*. Falaiseau mente dog, at han efter sin
Instruks ikke kunde gaa ind herpaa og opsatte et Modprojekt, hvorefter
begge Parter forpligtede sig til ikke alene ved alle tjenlige officia hos
Riget, Kejseren og andre Steder, hvor det var nødvendigt, men ogsaa ved
andre kraftige og eflertrykkelige Midler at ville befordre, at den rette
Arving, Huset Anhall, igen kom i Besiddelse af Sachsen-Lauenborg. Men
Spørgsmaalet om, hvornaar og hvorledes delte skulde ske, om ved en
Sekvestration i Kejserens Navn til Bedste for den rette Lensarving eller
ved andre Midler, udsaltes Ul nærmere Forhandling. Begge Parler vilde
forhandle flittigt med hinanden herom og blive enige om noget bestemt,
saasnart Konjunkturerne tillod det og det kunde ske uden Fare for det
fælles Væsen. I sin Indberetning til Kurfyrsten gjorde Falaiseau gæl
dende, at da de Danske havde holdt saa siærkt paa en Sekvestration,
hvad han dog ikke kunde gaa med Ul, havde han, for ikke at fjærne sig
altfor meget fra de Danskes Ønsker, ladet Ordet Sekvestration slaa paa
en saadan Maade, at det ikke forpligtede Kurfyrsten til noget. [Det, der
var sat angaaende Sekvesirationen, var ogsaa affattel saaledes, at det kun
angik Sachsen-Lauenborg, men ikke Hadeln, der allerede var i Sekvester
i Kejserens Hænder.
Man ønskede ogsaa siærkt fra dansk Side, at der blev indsat en
1 Kurf Fr. III t. Falaiseau 4/e 1692 (Gehejmestatsark. i Berlin).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
