Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 15. 1692. 21. Juni. 327
bekandl«, da det vilde reifærdiggøre hele Artiklen, hvis Karsachsen eller
Brunsvig-Lyneborg fik noget ai vide om den. Med Hensyn til Kreds
oberstembedet var der forskellige Vanskeligheder. Del var jo bekendt nok,
hvilke Vanskeligheder i sin Tid Christian IV’s Overtagelse af dette havde
medførl, og det havde siden været betragtet som et Fundament, at ingen
udenlandsk Konge kunde beklæde dette Embede. Det kom jo ogsaa i
denne Sag an paa Kredsstændernes Stemmer. Da Kongen af Danmark
kun havde én, men Kurfyrsten tre Stemmer paa Kredsdagen, var der
ikke nogen Lighed mellem de Tjenesler, som Danmark skulde yde Kur
fyisten, og den, som Kurfyrsten skulde yde Kongen, og Kurfyrsten kunde
nok uden Kongens Hjælp opnaa Kredsoberstværdigheden. Da Falaiseau
imidlei lid havde gjort Forslag derom, kunde Kurfyrsten nok gaa ind paa
Artiklen i den af Falaiseau foreslaaede Form, kun ønskede han Udtryk
kene om, at Kongen og Kurfyrsten med forenede Kræfler vilde modsælle
sig, al Kredsoberstembedel gik over til den nuværende Kredsobersts Suc
cessor, ændredes til, at de »eussersU vilde bestræbe sig for, at ved ind
trædende Vakance Kredsoberstembedel ikke vedblev ai være hos Huset
Bi unsvig-Lyneborg og derved blev gjort omtrent arveligl, men gik over
til en anden. Allerhelsl vilde Kurfyrsten have, at Brunsvig-Lyneborg ikke
udh ykkelig nævnedes, men at man nøjedes med at sige, at man ønskede
Embedel overdraget til et andet Hus. Der maatle ogsaa udtrykkelig siges,
al hvis Kurfyrsten var død, naar den første Vakance indtraf, skulde hans
Successor vælges. Ordet »heiliglich* vilde han helst have udeladt, det
fandles jo heller ikke i den Passus, hvori Kongen lovede Kurfyrsten sin
Assistance. Da Kredsdirektoriet, hvori Kurfyrsten (for Magdeburg) alter
nei ede med Sverrig (for Bremen) ved forskellige Kunstgreb fra Sverrigs
og Bi unsvig-Lyneborgs Side havde været længere hos Bremen end hos
Magdeborg, hvilket slred mod Kongens og Kurfyrstens Interesser, kunde
man paa Grund af Sagernes Slægtskab i Slulningen af Artiklen tilføje
en Passus, hvori Kongen og Kurfyrsten forpligtede sig til ved alle tjen
lige Midler at arbejde for Indkaldelsen af en Kredsdag, for al Direkto
riet, der vekslede med Kredsdagene, derved kunde gaa over fra Bremen
hl Magdeburg eller del kunde blive fastsat, al Vekslingen skulde ske med
lige Mellemrum. Hvis man paa dansk Side bestemt holdt paa en Artikel
om Successionen i England, kunde Kurfyrsten gaa ind paa det af Fa
laiseau opsalte Vdkast, men han vilde helst være fri for at blandes ind
i denne vanskelige Sag 1.
Den 5. Juli ratifwerede Kurfyrsten i Kleve Hovedtraklaten og de
hemmelige Arlikler. Da han var paa Rejse og lige stod i Begreb med at
begwe sig i Felten, kunde Ratifikationen ikke blive forsynet med hans
store Segl i vedhængende Kapsel. Men forlangtes del fra dansk Side,
vilde han sende et andet Eksemplar, naar han kom tilbage til Berlin.
Ivurf. Fr. III t. Falaiseau J2/e 1692 (Gehejmestatsark. i Berlin),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
