Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 16. 1692. 16. Aug. 353
da allerede forladt Byen. Da Raadel næste Aar opdagede, at den franske
Legationssekrelær, der var forblevet i Byen, korresponderede med Frank
rig til Skade for Hamborg, lod det ham arrestere og ndleverede ham
siden til Brandenborg, der sendte ham til Wien. Ludvig XIV blev i hoj
Grad forbitret herover, gjorde Fordring paa en stor Skadeserstatning af
Byen og lod den bekendte franske Kaper Jean Bart opbringe flere ham
borgske Grønlandsfarere paa Elben 1. Christian 7 søgte nu at hidføre en
Forsoning mellem Ludvig XIV og Hamborg. Meyercrone fik Ordre til al
meddele Croissy, at Hamborg, der, som det syntes forgæves, lidligere
havde søgt sin Fordel hos andre, nu var begyndt at tage sine Interesser
bedre i Agt og havde ladet sine Gesandter i København erklære, at den
bedre end hidtil i underdanig Devotion vikle holde sig til Kongen, naar
den kunde regne paa, at Kongen vilde beskytte dens Handel. Da det var
baade i Danmarks og Frankrigs Interesse, at Hamborg blev draget ud
af den Afhængighed, hvori det hidtil havde sfaaet, skulde han tale for
troligl med Croissy, om der ikke var Mulighed for, at Frankrig, naar
man kunde enes med de hamborgske Gesandter om en nærmere Forplig
telse, nu vilde vise sig naadig mod Byen, saaledes som Marlangis havde
givet nogel Haab om, og give de franske Kapere Ordre til at lade de
hamborgske Skibe passere uhindret ligesom Kongens andre Undersaatters
Skibe. Christian V vidste godt, at Hamborg ikke havde opførl sig, som
den burde, hverken mod Danmark eller Frankrig, særlig ikke overfor
den franske Legationssekrelær, men Byen var nærmest blevet tvunget
dertil2.
Meyercrone maatle dog indberetle, at der ikke var megen Udsigl til,
at Ludvig XIV vilde lade sin Unaade mod Hamborg falde, før Byen
ydede ham den Satisfaktion, han forlangte. Han fik alligevel Ordre
Ul at fortsætte sine Bestræbelser for al hidføre en Udsoning og skaffe
Hamborg den ønskede Handelsfrihedf da det vilde forøge den franske
Handel meget, men alt var forgæves. Den franske Minister Pontchar
train paastod endog, at del slet ikke var for at drive Handel paa Frank
rig, al Hamborg ansøgle om Handelsfrihed og Sikkerhed mod franske
Kapere, men for at drive Handel paa Nederlandene, England og Spanien 4.
Om Rekognitionens Størrelse kunde man heller ikke blive enig. De
hamborgske Gesandter holdl længe fast paa de først tilbudte 100,000
Rdlr. Senere forlwjede de deres Tilbad til 20,000 Rdlr. aarlig i 9 Aar 5.
Den 18. Juni erklærede Christian 7, at hvis Byen vilde opgive Fordrin
gen om kongelige Pas og lade dette Punkt helt udgaa af Traktaten, vilde
han nedsætte Rekognitionen fra 24-0,000 Rdlr. til 200,000 Rdlr., men han
vilde saa heller ikke hare videre Indvendinger. Da de hamborgske Ge
Gallois, Gesch, d. Stadt Hamburg II. 458 f. 2 Chr. V t. Meyercrone
“7i2 1691 (Geh. Reg.). 8 Rei. fra Meyercrone 8/i 1692 (Frankrig B). Cbr. V
t Meyercrone 19/i 1692 (Geh. Reg.). 4 Rei. fra Meyercrone 9/e 1692 (Frank
rig B). Rek fra Falaiseau t. Kurf. Fr. III 9A 1692 (Gehejmestatsark. i Berlin).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
