Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
400 1693. 1. Marts. Nr. 19.
tere Tropperne i England1. Meyercrone indberetlede ogsaa, at der ikke
var nogensomhelst Udsigt til, at Ludvig XIV vilde gaa ind paa denne
Rekrulering, seiv om Vilhelm III gik ind paa, at Christian V til Gengæld
overlad Frankrig et Regiment. Gav Danmark Kong Vilhelm saa megei
som en eneste Rekrat, vilde Ludvig XIV betragte Neutralitetstraktaten
som brudt og herefter ingen Subsidier betale2.
Da Martangis erklærede del samme, beslutlede Christian V og hans
Raadgivere at skaffe Tropperne rekrulerede ad en Omvej, ved at formaa
Kurfgrsten af Brandenborg til at gøre det, og Haxthausen sendtes over
Hals og Hoved Ul Berlin for at ordne denne Sag s. Martangis fik dog
Ngs herom og erklærede, at hvis Danmark forhandlede med Kurfgrsten
om at overlade Danmark Tropper til Rekruleringen, vilde det stride om
ikke direkte, saa dog indirekte mod Neutralitetstraktaten. For formelt at
kanne hævde,at den danske Regering ikke havde noget med Rekruterin
gen al gøre, beslutlede Konsejlet saa, al Hertugen af Wurttemberg skulde
sende sin Oberstlieutenant v. Erffa til Kurfgrsten for al stutte en Over
enskomst med denne om Rekruteringen. Man meddelte Martangis, at han
kunde være forvisset om, at Hertugen af Wurttemberg ingen Tropper
vilde faa af Kongen, saalænge Frankrig ikke samtgkkede i det, men man
kunde ikke og var heller ikke forpligtet til at forhindre, at han fik dem
af andre. Megercrone fik Ordre til at erklære, at Kongen paa Grund af
Frankrigs Modstand havde opgivet Rekruteringen. Naar Haxthausen saa
hurtigt var sendt til Berlin, skgldtes det kun, at Kongen gerne før Kur
fgrstens Afrejse Ul Kleve vilde sondere dennes Stemning angaaende Mæg
lingen og Freden. Det var rigligt, at Hertugen af Wurttemberg havde
sendt Oberstlieutenant v. Erffa til Berlin for at modlage de Rekruter,
som Kurfgrsten havde overladl Hertugen. Haxthausen havde ikke faaet
Ordre til at modarbejde dei, men Christian V kunde heller ikke tro, at
Frankrig vilde forlange noget saadanP.
Skønt man i Paris ikke helt stolede paa de danske Erklæringer an
gaaende Rekruteringen5 og stadig mente, at det af Danmark stillede Rigs
kontingent i Virkeligheden, som Martangis havde indberettet, beløb sig Ul
24-00 Md., ackviescerede man dog ved begge Dele, men Forøgelsen af Sub
sidierne vilde man først betale fra den Dag af, da Danmark afgav en
Deklaration om: 1. at Christian V ikke vilde overlade Kejseren mere end
2000 Md.for sit Rigskontingent i de kommende Aar, 2. ikke vilde kræve
større Subsidier for en simpel Neutralitet, og 3. ikke vilde rekrutere Trop
perne i England. Megercrone vilde med Hensgn Ul Subsidierne have til
føjet: saafremt Frankrig ikke gav Sverrig mere; det vilde Croissg dog
1 Gehejmekons. Prot. 22/s 1692. 2 Rei. fra Meyercrone 18/s 1692 (Frank
rig B). 3 Jvfr. ovfr. S. 279 ff. 4 Chr. Vt. Meyercrone 5A 1692, Jessen
t. Meyercrone 8/* 1692 (Geh. Reg.). Chr. V’s Dagbog s/4 1692 (Geh. Arch. Aarsb
VI. 276). 5 Jessen t. Meyercrone S1/s 1692 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
