Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
402 1693. 1. Marts. Nr. 19.
Ul, at Christian V nu lod sine Ministre underkaste hele den politiske Si
iuation en ny Drøftelse. Man vedtog i Konsejlet 27. Juni enstemmig, at
man vilde imødekomme Frankrigs Ønsker paa felgende Betingelser: For
handlingerne med Sachsen ønskedes fert i Hamborg, hvorhen Kurfyrslen
under Paaskud af at ville udsone sig med Kongen skulde sende en af
sine fortrolige Raader. Den til Hamborg sendte Repræsenlant skulde
være instrueret om alt, særlig om, hvorledes og hvornaar man kunde
fjærne Rrunsvig-Lyneborgerne fra Sachsen-Lauenborg og angribe Ratze
burg. Kurfyrsten skulde forpligte sig til ikke at anerkende Hertugen af
Hannover som Kurfyrste. Frankrig skulde forpligte sig til det samme
og skulde hjælpe Danmark med de nødvendige Midler til det sachsen
lauenborgske Foretagende. Hvis dette førte til Stridigheder, skulde Frank
rig regne disse for Forbundstilfælde og yde Danmark den lovede Ga
ranti og Hjælp. Frankrig skulde endvidere se at vinde Riskoppen af
Munster for Sagen og hjælpe Hertugerne af Wolfenbultel og den unge
Hertug af Meklenborg-Schwerin med Penge til al ruste sig for og sætte
deres Fæstninger i Stand 1. Meyercrone fik Meddelelse om dette Svar til
Martangis. Da Christian V ikke kunde vente sig anden Fordel af det
sachsen-lauenborgske Foretagende end at faa Rrunsvig-Lyneborgerne vist
iilbage til deres eget Land, men risikerede at paadrage sig de Allieredes
Fjendskab og kunde vente Angreb af Rrunsvig-Lyneborg, maatte Frank
rig give Kongen anselige Subsidier og forpligte sig til at yde Danmark
Garanti mod alle og til aldrig al anerkende Hertugen af Hannover for
Kurfyrste 2.
I Paris havde Meyercrone ogsaa forhandlet med Croissy om Udso
ningen mellem Kurfyrsten af Sachsen og Christian V og Muligheden for
at danne en Ålliance mellem Danmark, Sachsen og Munster eller hvad
der, da Kurfyrsten af Sachsen var noget ubestandig, efler Croissys Me
ning vilde være endnu bedre, mellem Danmark, Rrandenborg og Mun
ster. Meyercrone mente ogsaa, at den Garanti, som baade Danmark og
Rrandenborg havde givet Wolfenbultel mod Celle og Hannover, maaske
kunde være et Middel Ul at trække Rrandenborg over paa fransk Side,
hvis Frankrig vilde give Wolfenbultel nogle af de Subsidier, som Hanno
ver hidtil havde faaet. Croissy mente dog ikke, at Frankrig kunde have
nogen synderlig Nytte af Wolfenbultel, hvis man ikke fik Rrandenborg
eller andre med. Senere meddelle Croissy dog Meyercrone, at Ludvig XIV,
da Danmark ønskede det, alligevel vilde være villig til at give Wolfen
bultel nogle Subsidier. Den franske Diplomat Asfeld, der uofficielt ar
bejdede for Frankrig i Tyskland, navnlig i Sachsen, vilde faa Ordre til
i al Hemmelighed at ordne den Sag med Wolfenbultel. Meyercrone
mente dog, at det var bedst at det gik gennem Danmark, og Croissy
2 Chr. V. t. Meyercrone 28/« 1692
1 Gehejmekons. Prot. 27 /e 1692.
(Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
