Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
416 1693. 1. Marts. Nr. 19.
tuger og deres Raader kunde heller ikke forslaa, at den, der af Kejseren
blev anerkendl som retmæssig Arving til Sachsen-Lauenborg, kunde blive
forpligtet til at gde dem nogen Salisfaktion, hvis de ved Retskendelsen
udelakkedes fra Saccessionen. Fordoblingen af Subsidierne i Art. 3 var
ogsaa saaledes betinget, at der ikke kunde bggges noget videre derpaa,
da der jo slet ikke endnu var sluttet noget endeligt om Subsidierne og
deres Størrelse. De henvisie ogsaa til, at de trods alle Løfter endnu ikke
havde faaet en Pfennig af de lovede Subsidier, men for egne Midler havde
maatlet forøge deres Tropper og befæsle deres Fæstninger. De var rede
til at antage den om Subsidierne opsatte Traktat, men Subsidierne var
for smaa og maatte forøges og der maatte gives Sikkerhed for maaned
lig Betaling. Det hjalp ikke, at Mencken gjorde gældende, at Foreiagen
det mod Ralzeburg jo vilde finde Sted paa en Tid, da alle var engagerede
andensleds, saa der kunde ikke godt opstaa nogen Krig deraf, navnlig
da Danmark vilde vise sin Uegennytlighed ved at rasere Fæstningsvær
kerne i Ralzeburg. De wolfenbutlelske Hertuger erklærede tilsidst, at de
vilde holde de Traktater, som de havde sluttet, men mere kunde de heller
ikke forpligte sig til. De kunde gaa med til, at Celle og Hannover blev
fjærnede fra Sachsen-Lauenborg, hvis der kunde sluttes en Overenskomst
med Kursachsen derom og der kunde betinges Salisfaktion til dem; men
da der ikke var nogen Sandsynlighed for, at der kunde sluttes med Sach
sen, var Sagen ikke moden endnu. De var i alt Fald betænkelige ved at
slutte noget derom, men kunde gaa med til at lade Foretagendet ske,
naar de havde faaet Sikkerhed for deres Salisfaktion 1-.
Imidlertid var endelig den nye franske Gesandt Frangois d’Usson,
Marquis de Bonrepaus kommet til København lb. Febr. Denne havde i
sin oprindelige Instruks faaet Ordre Ul at rette sig efter de Ordrer, der
tidligere var givet Martangis og senere Åsfeld. Da deri dog kun var til
ladl al gaa til 50,000 Rdlr. i Subsidier til Hertugerne af Wolfenbullel,
fik han ved en Tillægsinstruks Fuldmagt til at gaa til 200,000 Livres og
om fornødent til 100,000 RdlrA Der opsattes nu et Udkast til en Trak
tat mellem Danmark og Frankrig angaaende Wolfenbullel og Foretagen
det mod Sachsen-Lauenborg og der konfereredes derom med Asfeld, der
var den, der vidsle bedst Besked om Sagen. Den 23. Febr. havde de danske
Ministre Revenllov, Plessen og Jessen den første Konference med Bonre
paus. Reventlov meddelte Bonrepaus, hvad der hidtil var forhandlet an
gaaende Traktaten med Wolfenbullel, som det nu var nødvendigt at bringe
Ul Afslutning jo før jo hellere. Bonrepaus erklærede, al han var forsy
net baade med Generalfuldmagt og med speciel Fuldmagt angaaende
Wolfenbullel. Da Asfeld allerede havde overgivet et Udkast, hvorved de
1 Hert. Joh. Adolf t. Chr. V 1693 (T. K. I. A.). Rei, fra Otto Mencken
22A 1693 (Brunsv.-Lyneborg B). 2A. Geffroy, Recueil des instruetions, XIII
Danemark S. 73 ff., 79 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
