Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 19. 1693. 1. Marts. 421
enskomsien om Foretagendei mod Ratzeburg. Det, som Frankrig for
langte for Subsidierne, forudsalle jo dog først en Ruptur, der efter al
Sandsynlighed slet ikke vilde komme; Hertugerne forpligtede sig hel
ler ikke til mere end de allerede havde lovet i Traktaten med Danmark.
De fik jo ogsaa derved deres Fordringer paa de sachsen-lauenborgske
Lande bekræflede. Da Kongen desuden først vilde udføre Forelagendet
paa en belejlig Tid og under et saadant Paaskud, at det ikke kunde give
Anledning til nogen Ruptur, kunde han ikke tro, at de wolfenbiittelske
Hertuger for en unødvendig Skrupels Skyld vilde lade en saa fordelagtig
Traktat slippe sig ud af Hænderne, hvorved de, foruden at faa klække
lige Subsidier, fik Frankrig engageret til at hævde de mod den 9. Kur og
Primogenituren tagne Forholdsregler. Var Hertugerne imidlertid ikke at
formaa til at gaa ind paa de hemmelige Artikler angaaende den sachsen
lauenborgske Sag, kunde dette Spørgsmaal ogsaa udsættes. Der afgik
samtidig Meddelelse til Hertug Johan Adolf af Pløn om Sekrelcer Jensens
Sendelse med Anmodning om af al Magt at arbejde for Antagelsen af
Traktaten og de hemmelige Artikler. Hvis Hertugerne imidlertid absolul
ikke vilde antage de sidste, havde Mencken faaet hemmelig Ordre til at
henvise Spørgsmaalet om Foretagendei mod Ratzeburg til senere For
handling 1.
Da Sekretær Jensen 7. Marts kom til Wolfenbuttel, var Forholdene her
blevet endnu vanskeligere og mere usikre end før. Der havde allerede i
nogen Tid været en vis Spænding mellem de lo Brødre Rudolf August
og Anton Ulrik. Den sidste var meget pragtelskende og anvendte ret be
lydelige Summer til sine mange Byggeforetagender og til sin Opera.
Delte irriterede den mere sparsommelige Broder stærkt. Ogsaa i politisk
Henseende opstod der nu nogen Uenighed mellem dem. De var nok
begge Modstandere af Celles og Hannovers Planer, men samtidig var
Rudolf August efter Broderens Udlalelser til Mencken, en saa god *Im
perialisU som nogen og anbefalede alle ikke at have noget med Frankrig
at gøre. Der var yderligere opstaael nogen Spænding mellem Hertug
Anton Ulrik og Hertug Johan Adolf af Pløn. Denne bebrejdede ogsaa
Anton Ulrik hans Ødselhed, hvilket denne sidste optog som en utidig
Indblanding i Wolfenbutlels indre Forhold 2. Hertug Johan Adolf var
heller ikke franskvenlig og blev det endnu mindre, da Kong Vilhelm aj
England efter Greven af Waldecks Død nu tilbød ham dennes Stilling
som Øverstkommanderende over de allierede Tropper med en Løn af
30,000 Rdlr. om Aaret og 2 Regimenter. Da Hertugen af Pløn meddelte
Lhrishan V dette, skrev han, at han ikke vilde gøre noget aden dennes
Vidende og Vilje, men han kunde jo ikke være til synderlig Nytte her
Chr. Vt. Otto Mencken 2/s 1693; t. Hert, Johan Adolf 2/s 1693 (Geh.
Reg.). 2 Rei. fra xMencken 17/j, 27/i 1693 (Brunsvig-Lyneborg B).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
