Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
448 1693. 3. Marts. Nr. 21.
tingeni. Kurfyrsten af Brandenborg havde faaet ham til at gaa med Ul
den 9. Kur, men han vilde absolul ikke gaa med til den 10. Kur for Øst
rig. Naar der først var sluttet en Alliance med Danmark, vilde han og
saa lage en fast Beslutning i den sachsen-lauenborgske Sag og ikke lade
sig amusere af Brandenborg. — Haxlhausen var dog ikke helt rolig trods
Kurfyrstens imødekommende Udtalelser. Kurfyrsten var efler hans Me
ning meget ubestandig og Danmarks Modstandere ved det sachsiske Hof
stcerke 1. Da Kejseren havde givet den hannoveranske Åfsending Grote
Investitur med den 9. Kar den 9. Dec., var der nu ikke noget at gøre hos
Kurfyrsten i den Sag. Kurfyrsten vilde ikke gaa fra sit Votum og saa
desuden i den 9. Kur en Bekræftelse af Kurfyrslekollegiets Autoritet over
for Kejseren og Fyrstekollegiet. Wolfenbuttels og andres Protest derimod
var ogsaa efter Kurfyrstens Mening kommel for sent. Flere af de
protesterende Fyrster vilde sikkert ogsaa finde sig deri, saaledes Land
greven af Hessen-Kassel. Sverrig vilde heller ikke protestere mod den
9. Kar.
Kurfyrsten kaldte siden Haxthausen til sig i sit Kabinet og overgav
ham nogle af ham seiv underskrevne Punkter: 1. Det som man mest
maalte tragte efter, var at skaffe Tyskland en ikke alene anstcendig, men
ogsaa sikker Fred. 2. Derfor maalte man vælge Mæglere, der ikke alene
var mægtige, men ogsaa for deres egen Skyld havde Interesse for det
almindelige Bedsle. Til Mæglere egnede ingen sig bedre end de to nor
diske Konger. For at gøre dette Parti stærkere, vilde Kurfyrsten slutte
sig til det og i Forening med Munsler og Wolfenbiittel se at faa flere
Stænder i Rigei til al slutte sig til dette Parti, for at man ikke skulde
være tvungel til at slutte Fred efter Frankrigs Vilje. 3. Man maatte son
dere, hvad Frankrigs Hensigt var, thi hvis den ikke var saaledes, at man
til rette Tid kunde finde Sikkerhed mod det, maatte man, hvis man ikke
kunde antage de franske Forslag, kunne byde dem Spidsen; ellers vilde
man, som det lidligere var sket, risikere ai tabe mere ved Freden, end
man kunde gøre i den heftigste Krig. 4. Hvis Mæglerne var af samme
Mening, maatte man derfor efter Freden besætte en 2—3 Pladser ved
Øvre-, Meltem- og Nedre Bhin med egne og andre Allieredes Tropper
for bedre at hævde Garantien. 5. Kurfyrsten vilde hos Kejseren og andre
Rigsslænder arbejde for at faa Christian V’s Mægling anlaget. 6. Han
ansaa en partikulær Alliance mellem Danmark og Sachsen for nyttig,
hvori der ogsaa kunde tages Hensyn til andre Punkter. — Haxthausen
erklærede straks, at det vilde være Kongen kært saaledes at erfare Kur
fyrstens Tanker. Han vilde nu straks indhente Kongens nærmere Ordre
om, hvorledes dette nyttige Værk bedst kunde begyndes. Med Hensyn Ul
den partikulære Alliance var Haxthausen forsynet med tilstrækkelig Fuld
1 Rei. fra Haxthausen 18/ia 1692 (Sachsen B)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
