Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
452 1693. 3. Marts. Nr. 21.
Aliiancens Varighed foreslog de Sachsiske sat til 3 Åar, hvilket Haxlhau
sen ogsaa mente var noget kort. Med Hensgn til Forpligtelsen Ul kvm
at hjælpe Kejseren og Riget rned Rigskonlingentel og Forsikringen om
ikke at ville indlade sig videre i Krigen eller lage Parti aden Kongen,
havde man fra sachsisk Side store Beiænkeligheder. Dei stred mod Kur
fyrslens tidligere Maximer. Han vilde ganske vist ikke slutte sig til den
store Alliance mod Frankrig, men kunde ellers ikke lade sine Hænder
binde, da der kunde indlræde Forhold, der tvang ham til al hjælpe Ri
get. Hvis Frankrig f. Eks. ikke alene erobrede Fæstningen Rheinfels,
men gik videre og angreb Frankfurt, kunde Knrfyrsten ikke nøjes med
al stille sil Rigskontingent. Del kunde ogsaa ske, at Kejseren frigav Feli
marskal Schoning og tilbod gunstige Belingelser, saa Knrfyrsten igen
maatle drage i Fellen med hele sin Styrke. Med Hensyn til den sachsen
lauenborgske Sag erklærede de sachsiske Kommissærer, at den maatte
nærmere overvejes. — Haxthausen var ikke rigtig tilfreds med de to
sachsiske Kommissærers Udtalelser. Det syntes heraf, at Knrfyrsten havde
skiftet Mening, da Svaret ikke slemmede med de Punkter,som Knrfyrsten
seiv havde opsat. De Sachsiske hotell dog paa, at Kurfyrslens Mening
ikke havde forandret sig, den var kun blevel bedre udtrykt. Haxthausen
fik del Indlryk, at man i Sachsen gerne saa, at Kongen udførie Planen
mod Sachsen-Lauenborg alene uden Sachsens Medvirkning; man havde
aabenbart lovet Kejseren ikke at gaa frem via facii i den Sag\
De kursachsiske Ministre, særlig Gehejmeraad Knoch, søgte at hindre
Haxthausens Forhandlinger ved at forestille Kurfyrsten, at Kongen ikke
havde glemt den Tort, der var tilføjel ham ved Ophævelsen af Ægteskabet
med Prinsesse Sofie Hedvig,og nu vilde hævne sig ved at faa Kurfyrsten
hindret i at hjælpe Riget, hvilket vilde gøre denne suspekt baade hos
Kejseren og i Riget, da det vilde være til stort Gavn for Frankrig. Kur
fyrsten bestemte da ogsaa under Indtryk af Knochs Forestillinger, al Af
sendelsen af Generalmajor Birckholz som Gesandt til København skulde
opsættes, indtil der kom nærmere Besked fra Kejseren. Da Haxthausen
af Enkekurfyrstinde Anna Sofie fik dette at vide, gjorde han dog ind
trængende Forestillinger hos Kurfyrsten; han havde indberettet hjem, at
Birckholz nu vilde komme, og kom han ikke, vilde Haxthausen miste al
Kredit og kunde ikke mere opholde sig ved det sachsiske Hof. Kurfyrsten
lovede da tilsidst, at Birckholz skulde blive sendt, som oprindelig bestemt.
Straks efter Nytaar rejste Birckholz ogsaa-.
I en ny Konference 30. Dec. meddelte de sachsiske Kommissærer, at
Kurfyrsten holdt fast ved sin tidligere Erklæring angaaende hans Hjælp
til Riget. Han vilde ogsaa paa den Maade kunne yde Kongen større Tje
1 Rei. fra Haxthausen 28/i2 1692 (med Protokol over Forhandlingerne
22 23/12 1692 og Haxthausens Udkast til Traktaten) (Sachsen B). 2 Rei.
fra Haxthausen 27/i2, so/i2 1692, 3/i 1693 (Sachsen B).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
