Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
532 1693. 12. Juli. Nr. 26.
kard Ahlefeldt beskikkede til Formgndere, da de ingen havde. Christian V
eflerkom straks dette Ønske, men Dorothea Justine nægtede dog at antage
dem som Formgndere 5
I en af Breilenau affattet Beiænkning udtalte Kommissærerne, at
flere Grunde kunde tale for at udsætte Fortiget saa længe som muligt.
Kongen nød jo i Sekvestralionstiden Indtægterne af Godserne. Man kunde
ogsaa vente at opnaa bedre Betingelser, naar de grevelige Arvinger kom
i Forlegenhed og blev kede af Striden. Den unge Greve kunde ogsaa dø,
og man kunde saa med større Fordel forhandle med hans Arvinger.
Gav man de grevelige Arvinger et gunsligl Forlig nu, maalte man siden
give Anhalt det samme. — Men flere Grunde talte ogsaa for et Forlig nu.
Indtægterne oppebar Kongen jo kun som Sekvestrator, de interesserede
Parter var berettigede til igen at kræve dem, og de kunde klage over slel
Administration, hvis Indtægterne ikke var blevne inddrevne med tilslræk
kelig Flid. Naar Enken og de tre Frøkener skulde have noget til deres
standsmæssige Underhold, syntes der ogsaa kun at blive et ringe Over
skud. Ikke at yde dem noget vilde stride mod Kongens *Clemence* og
ogsaa give Anledning til Ude Omtale. De grevelige Arvinger kunde og
saa blive desperate, lade det komme Ul Yderligheder og skaffe sig Til
hængere andensteds. Det var heller ikke sikkert, al den unge Greves Suc
cessorer i Tilfælde af hans Død vilde give bedre Køb. Endelig kunde det,
man nu af Godhed gav de grevelige Arvinger, ikke være bindende over
for Anhalt, særlig da de grevelige Arvinger havde stærkere Forsikringer
af Kongen i Hænde end Anhalt. — Alt vel overvejet mente Kommissæ
rerne derfor, at man skulde slutte el mindeligt Forlig, hvis man kunde
faa det paa rimelige Betingelser, da Godserne umuligt under en Sekve
stration kunde give saa stort et Udbylte, som naar de havde et bestemt
Herskab. Del kunde derfor godt tænkes, at den Del af Arven, som Kon
gen kunde haabe at faa ved et Forlig, vel administreret kunde give større
Indtægt end alt det sekvestrerede Land. Man vilde saa ogsaa betage Ver
den al Grund til at sige, at man kun tilsigtede at berøve de grevelige
Arvinger al deres Ejendom. Fik disse et Forlig nu, kunde de ogsaa til
fredsstille deres Kreditorer, men ellers risikeredes det, at Renterne svul
mede saaledes op, at Årvingerne slet intel behotdt. Tog man ikke et For
lig nu, vilde desuden de, der arbejdede for det, let kunne blive trætte, og
senere vilde man maaske ikke kunne naa Ul et fordelagtigt Forlig, naar
den unge Greve fik Tjenere, der med tilstrækkelig Forstand lod det komme
an paa en Relssag. Kom det til en saadan, kunde man under de nuvæ
rende Konjunklurer ikke haabe paa en gunstig Dom, da de grevelige
Arvinger havde mange Overenskomster for sig, mange Aars rolig Besid
1 Louise Charl. for sig og sine Søstre Dorothea Justine og Wilh. Juliane
til Chr. V 25/s 1683. Chr. V’s Beskikkelse for Gyldenløve og B. Ahlefeldt 26/s
1683 (T. K. I. A. Korrespondanceakter etc. III.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
