Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
573
Nr. 27. 1693. 29. Sept.
Kejseren noget nyt. Det maatte derfor i Virkeligheden blive Brandenborg,
der vilde komme til at ndføre Sekuestrationen og den eventuelle Fjær
nelse af de bransvig-lgneborgske Tropper med Magt. Meningen var saa,
at Brandenborg og Svensk-Pommern som Direklører i den nedersachsiske
Kreds skulde overlage Prolektoriet over Lauenborg, indtil Successionsslri
den var paadøml af Kejseren. Dette vilde de kursachsiske Ministre dog
ikke gaa ind paa. De nærede stor Mistillid til Brandenborgs Hensigter
og vilde i Virkeligheden hellere indtil videre lade Brunsvig-Lgneborg blive
i Lauenborg. Kursachsen beholdl saa ogsaa sine Rettigheder ubeskaaret,
naar del ikke forhandlede med nogen om dem. Skulde der slultes noget
mellem Brandenborg, Danmark og Sachsen, maatte det ogsaa stadfæstes
af Kejseren, men det vilde Brandenborg ikke gaa ind paa. Christian V
var ret misfornøjel med Brandenborgs Optræden, dels fordi Danmark
derved vilde blive udelukket fra Prolektoriet over Lauenborg, som Chri
stian V ogsaa vilde have Del i, dels fordi den kunde medføre Fare for,
at Sachsen slultede et Forlig med Brunsvig-Lgneborg. Lente fik Ordre
til at gøre de brandenborgske Ministre alvorlige Forestillinger. Hvis det
ikke Igkkedes at faa dem til at gaa ind paa de sachsiske Krav, skulde
han dog sørge for, at Forhandlingerne ikke blev afbrudt, da del fremfor
alt gjaldt om at hindre el Forlig mellem Sachsen og Brunsvig-Lgneborg l.
Faren for et saadant Forlig blev mere overhængende, da det forlød,
at Hertugen af Hannover seiv vilde komme til Dresden, og Fgrsien af
Anhall, hvem Kurfgrst Frederik III nu overlod seiv al føre den sachsen
lauenborgske Forhandling, gav Chwalkowskg Ordre til at vende tilbage
til Berlin og iage Lente med sig, da det ikke sgntes, al Sachsen vilde
slutte nogen Overenskomst. Lente søgte ai bevæge Kurfgrst Johan Georg
til hurtig at slutte Traktaten; han vilde saa formaa den brandenborgske
Gesandt til at blive. Kurfgrsten og hans Ministre erklærede dog, at de
fandt det meget betænkeligt at slutte noget med Brandenborg, før de
vidste, hvad Kejseren og Sverrig vilde gøre. Det kunde jo ikke ngtte, at
Kurfgrsten blev reslitueret i Besiddelsen af Lauenborg, naar han maaske
kort efter igen blev jaget ad. Lente gjorde opmærksom paa, at Forhand
lingerne med Brunsvig-Lgneborg og Hertugen af Hannovers forestaaende
Besøg let kunde faa Kurfgrsten af Brandenborg til al tro, at det i Virke
ligheden var Sachsens Mening at slutte med Brunsvig-Lgneborg. Dei
kunde saa medføre, al Kurfgrsten af Brandenborg, som han havde traet
med, forligte sig med Kejseren om at jage Brunsvig-Lgneborgerne ud og
anerkendle den kejserlige Sekvestration, hvilket vilde medføre, at Kurfgr
sten af Sachsen i mange Aar ingen Indlægler fik af Lauenborg. Sachsen
maatte derfor, for at berolige Brandenborg, afgive en kraftig skriftlig
Erklæring om ikke at ville slulte nogen Overenskomst med Brunsvig-
1 Rei. fra Lente uf, 23/i, ”/i, 5/a 1690 (Sachsen B). Chr. Vt. Lente >s/z
1690 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
