Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
584 1693. 29. Sept. Nr. 27.
forpligiede sig til at udføre Forelagendet mod Raizeburg, da dette paa
Grand af den Lettelse, del kunde forudses at ville skaffe de franske Hære
ved at tvinge Celle og Hannover og maaske andre nordtyske Fyrster til
at trække deres Tropper hjem fra de Allieredes Hære, var det enesle, der
interesserede Frankrig. Ludvig XIV, der ikke nærede synderlig Tillid
hverken til Danmark eller Wolfenbiittel, vilde dog sikre sig, at Ångrebet
blev udfert paa el saa tidligt Tidspunkt af Aarel, al det virkelig kunde
gavne Frankrig, og det blev derfor i Traktaten bestemt, at det skulde
finde Sted, saasnart Krigsoperaiionerne ved Rhinen og i Flandern havde
taget deres Begyndelse — man havde fra fransk Side først forlangt, at
Ångrebet skulde finde Sted i Maj. Yderligere føjede Ludvig XIV til sin
Ratifikalion af den om Wolfenbiittel stuttede Traktat en Deklaration om,
at han ikke skulde være forpligtet til at vedblive med at betale Wolfen
biittel Subsidier eller i det hele være bundet til Traktaten, hvis Fore
lagendet mod Ratzeburg ikke udførtes til den bestemte Tid. Man var fra
dansk Side ikke rigiig tilfreds med denne Deklaration, men gik dog ind
paa at modtage den. Mere betænkelig var man ved den fra fransk Side
indsatle Tilføjelse y>christianissimi regis hostibus (hostes)«- i Art. 4 og 5
i den hemmelige Traktat af 26. Marts, da Frankrig derefler ikke vilde
være forpligtet tit al hjælpe Danmark mod Sverrig. Man gik dog tilsidst
med dertil og det af den hemmelige Grand, at man siden i paakommende
Tilfælde deraf kunde tage Anledning til at udsælte Forelagendet mod
Raizeburg, hvis Sverrig ikke vilde samtykke deri 1.
For at forberede den danske Ekspedilion mod Ratzeburg og give
den et plausibelt Paaskud beklagede de danske Ministre sig i en Konfe
rence med den kejserlige Gesandt, Grev Konigsegg, der lige havde fore
slaael en Defensivalliance mellem Kejseren og Danmark, el Forslag, som
man dog fra dansk Side ikke belragtede som alvorligt ment, meget stærkt
over Brunsvig-Lyneborgs uretmæssige Besiddelse af Lauenborg og er
klærede, at hvis Kejseren ikke gjorde sin Pligt i denne Sag, kunde man
ikke fortænke Kongen og andre i, at de skaffede sig seiv ReP.
Da Grev Konigsegg senere i den brandenborgske Gesandt Falaiseaus
Navn stillede det Forslag, at Kongen, mod at faa de ved Domkirken i
Ratzeburg opførle Palisader fjærnede, skulde udstede en Deklaration om,
at han ikke i en vis Tid vilde angribe svarede Christian V, at
Opførelsen af disse Palisader var det mindsle, som Celle og Hannover
havde gjort mod ham og hans Naboer. Han kunde derfor ikke for
det tilbudte give en saadan Deklaration, da Celle og Hannover der
ved vilde blive befæslede i deres ulovlige Usurpation af Lauenborg, men
han haabede, at Kejseren vilde drage Omsorg for, at hele Fæstningen
blev demoleret og Roen derved sikret i den nedersachsiske Kreds. Pali
1Se ovfr. S. 426—32. Gehejmekons. Prot. 21/s 1693. 2 Gehejmekons.
Prot. 27/s 1693. Chr. V’s Dagbog 30/3 1693 (Geh. Arch. Aarsb. VII. 6 f.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
