Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
590 1693. 29. Sept. Nr. 27.
delelse om Campementet ved Oldeslo. Han meddelte, at Bispen raadede
til først at afvente, hvorledes den kommende Kampagne udviklede sig, og
se, hvad Virkning Kejserens Bestræbelser og Kongens Erklæring gjorde.
Fra Paris meddelte Megercrone, at Ludvig XIV vanskelig vilde kunne
formaas til at give den forlangte Deklaration om Hjælp mod Sverrig, da
den sachsen-lauenborgske Sag, hvis Sverrig blandede sig i den, fik et helt
andet Udseende for Frankrig, der ikke ønskede en Krig mellem de to
nordiske Magter. Den danske Regering besluttede under disse Forhold
at udsætte Foretagendet mod Ralzeburg endnu i nogen Tid. Ehrenschild
fik Ordre Ul at meddele Schwartz, al Kongen efter Biskoppens Raad
havde besluttet at udsætte Campementet ved Oldeslo og i Stedet samle
nogle af sine Tropper ved Kolding for at have dem ved Haanden. Man
viste den franske Ambassadør Bonrepaus Brevet fra Bielke om, at Sverrig
vilde hjælpe Hannover. Han lovede al indberette det og mente ogsaa, at
det under disse Omslændigheder var bedst at opsætte Foretagendet, indtil
der kom Svar fra Ludvig XIV. De danske Ministre erklærede, at hvis
Frankrig vilde have Foretagendet udført, uansel hvorledes Sverrig stillede
sig, maatle Danmark have nøjagiig Forsikring om Hjælp baade mod
Sverrig og andre, og Megercrone fik Ordre til at sige Ul Croissy, at Chri
stian V nok vilde lade sine Tropper marchere til Mødestedet, men ikke
kunde skride til Operationerne, før Frankrigs Deklaration forelaa 1.
Den danske Ambassadør i Stockholm Jens Juel havde for at bero
lige Karl XI med Hensgn til Troppesamlingen ved Oldeslo faaet Ordre
Ul at erklære, at Danmark ikke paa nogen Maade tænkte paa at forstyrre
Roen i den nedersachsiske Kreds, end mindre at forelage sig noget til
Gunst for Frankrig, som det falskelig paastodes. De Forestillinger, Chri
stian V havde gjort angaaende Brunsvig-Lyneborgs Usurpation af Sach
sen-Lauenborg og særlig Befæstningen af Ratzeburg, skyldtes kun Hen
synet Ul egen Sikkerhed. Kunde Sverrig faa Befæstningen i Ratzeburg
raseret og faa Sachsen-Lauenborg givet tilbage til den retmæssige Suc
cessor eller faa det stillel i Sekvesler, saa Christian V det gerne. Det af
den svenske Kammerpræsident Grev Wrede fremsatte Forslag om, at Dan
mark og Sverrig i Fællesskab skulde tage Sachsen-Lauenborg i Sekvester,
tiltalte i høj Grad Christian V, og dermed vilde hele Striden være endt,
men kunde Sverrig ikke sætte nogen af disse Ting igennem, kunde man
ikke fortænke Kongen i, at han søgte at sikre sine Lande og til del For
maal samlede nogle Tropper i Holsten 2,
Man svarede herpaa fra svensk Side kun, al hvis Danmark foretog
sig noget mod Sachsen-Lauenborg og det i den Anledning blev angrebet
af England og Nederlandene eller forslyrret i Handelen, mente Sverrig
1 Christian V’s Dagbog 2/e, 5/e, 6/e 1693 (Geh. Arch. Aarsb. VII. 26, 25).
Chr. Vt. Ehrenschild 3/e 1693, t. Meyercrone 6/e 1693 (Geh. Reg.). 2 Chr. V
t. J. Juel 26/s 1693 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
