Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 27.
1693. 29. Sept. 595
rasere Ralzebarg. I den følgende Konference mellem Fuchs og de danske
MinisUe erklærede Fnchs, at Kurfgrsien mente at kanne formaa Bruns
vig-Lyneborg til at høre op med videre Befæstning af Raizeburg og lade
alt forblive, som det nu var, samt til at trække dels Tropper tilbage med
Undtagelse af en mindre Styrke. Christian V holdl dog fast paa, at Be
fæstningen i Ralzebarg maatte faldstændig raseres. I en ny Konference
mellem de danske Ministre og Fachs og den brandenborgske Gesandt
Falaiseau anmodede disse sidste om en Udsættelse af den danske Hærs
Operationer i 10 Dage, for at man i den Tid kunde faa Brunsvig-Lyne
borg til at gaa ind paa Raseringen af Ralzebarg. Christian V gik til
sidsl ind paa at bevilge 8 Dages Udsættelse, skønt man fra dansk Side
var noget betænkelig ved del dels af Hensyn til, at Aarstiden var saa
langt fremskredet, dels fordi der samtidig kom Eflerretning fra Meyer
cione i Paris om, at Frankrig na, da det var saa langt hen paa Åaret,
ikke mere insisterede paa Udførelsen af Forelagendet mod Ralzebarg og
heller ikke mere ansaa sig for forpligtet Ul al betale Subsidier, hvis Fore
tagendet førte til Krig, da det ikke var blevet adført til den Tid det
skulde 1. ’
Efler Kongens Ankomst Ul Rensborg fandt der 29. Juli en Raad
slagning Sted om, hvorledes Forelagendet mod Ralzebarg bedsl kunde
adføres. Da Generalerne mente, at dei vilde være vanskeligt ligefrem al
angribe Byen, blev man enig om, at den danske Hær skulde sætte sig
fast i Sachsen-Lauenborg, bombardere Ralzebarg og, hvis det ikke førte
Ul Byens Overgivelse, siden blokere den med to Skanser. I Konsejlet be
slaitedes yderligere 31. Juli, al man vilde gaa over Elben ved Lauenborg
eller Altenburg og lage Stilling paa begge Sider af Floden, hvad Svar
Fachs saa end bragle med tilbage fra Celle. Ehrenschild skulde begive
sig tilbage Ul Hamborg for i Anledning af den i Byen trods tidligere
kongelige Forsikringer opslaaede Frygt for, al Kongen ogsaa skulde have
noget for imod den, at forsikre Byen om Kongens Naade og minde den
om al holde Passene ved Bergedorf og Zollenspieker godt bevogtede oq
ikke tiIlade fremmede Passage her2.
Den Øverstkommanderende over den ved Oldeslo samlede danske
Hær, Feltmarskal Wedel, havde 29. Juli faaet Meddelelse om den Fachs
bevilgede Frist og Ordre Ul ikke at begynde Operationerne før den 5
Aug. Den 2. Aug. refste Christian V seiv til Oldeslo og afholdt her Dagen
efter Mønstring over Hæren. I el Krigsraad den 4. Aug. blev der traffel
Bestemmelse om de foresfaaende militære Operationer. Kavalleriet skulde,
saa vidt det ikke var nødvendigt til Blokeringen af Ralzebarg, marcherc
Chr. V’s Dagbog 28A, 29A 1693 (Geh. Arch. Aarsb. VII. 31 ff.). Prot. over
Konf. med Fuchs og Falaiseau 28A 1693 (Gehejmekons. Ark. Kone. t. Prot.
over Konf. ang. den sachsen-lauenborgske Sag). Rei. fra Meyercrone llh 1693
(Frankrig B). 2 Chr. V’s Dagbog 29/t 1693 (Geh. Arch. Aarsb. VII. 38). Ge
hejmekons. Prot. 81 /7 1693.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
