Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
597
Nr. 27. 1693. 29. Sept.
Strid med Brunsvig-Lyneborg. Del var dog stadig ikke muligt for Jens
Jaet bestemt at faa at vide, hvad Sverrig vilde gøre. Fra Paris lød Efter
retningerne ogsaa all andel end gunstige. 5. Aug. indløb der paang Med
delelse fra Meyercrone om, at Frankrig ikke mere ansaa sig for bandet
til den afslultede Traktat, da Udførelsen af dei sachsen-lauenborgske
Foretagende endnn ikke var begyndi. Da Bonrepans ikke havde talt no
get herom, vilde den danske Regering ikke gerne seiv bringe, dette Spørgs
maal paa Bane overfor ham, men Meyercrone fik Ordre til at erklære,
at Christian V haabede, gt Ludvig XIV ikke nn vilde svigte ham, da han
havde gjort saa store Bekostninger paa det sachsen-lauenborgske Fore
tagende. Skete det, vilde del i alt Fald gøre en stor Forandring i det
tidligere Venskab. Da de danske Tropper nu rykkede ind i Sachsen-
Lauenborg, var hele ForsinkeIsen ogsaa kun nogle faa Dage\
England og Nederlandene greb na ogsaa ind i Forhandlingerne.
Den 10. Aug. havde den engelske Afsending Robert Lexington og den
nederlandske Åfsending Jakob Hop Audiens hos Christian V og havde
siden en Konference med alle Konsejlets Medlemmer. De erklærede i
denne, ai deres Formaal var at faa Striden mellem Kongen og Brunsvig-
Lyneborg endt ved en venskabelig Overenskornsi, og spurgte, hvorledes det
bedst kunde ske. Reventlov svarede, at man vilde aflægge Berelning til
Kongen om deres Proposilion, men Ul Information for dem vilde han
straks sige, hvad de to Hovedspørgsmaal var: Rasering af Fæstnings
værkerne i og ved Ratzeburg og Tilbagedragning af de brunsvig-lyne
borgske Tropper Ul den anden Side af Elben. Han meddelle dem end
videre, hvad der var forhandlel med Konigsegg, Fuchs og Falaiseau.
Lexington og Hop erklærede derefler, al de den næste Dag vilde rejse til
Lyneborg for ogsaa at opfordre de brunsvig-lyneborgske Hertuger Ul en
mindelig Overenskornsi, og bad derfor Kongen om al udsætte Krigsope
ralionerne endnu i nogen Tid, da deres Besiræbelser ellers vilde være
forgæves. Efterat Reventlov havde aflagl Berelning for Christian V, er
klærede denne, al Englands og Nederlandenes Mægling var ham meget
behagelig, og af Hensyn hertil vilde han ogsaa, skønl Sagen egentlig ikke
tillod nogen Opsæltelse, udsætte Operationernes Begyndelse til den lb.
Aug. Åfien i det Haab, al de to Afsendinge inden den Tid vilde komme
tilbage med et tilfredsstillende Svar. Men han maatie kræve Rasering af
alle Fæstningsværkerne og Tilbagedragning af de brunsvig-lyneborgske
Tropper, andre Forslag kunde han ikke gaa ind paa. I den civile Admi
nisiration af Landet vilde han ikke blande sig, men overlade Kejseren
Afgørelsen af Sagen. De to Afsendinge refste derefler Ul Lyneborg 2.
1 Rei. fra Meyercrone Vs (ny St.) 1693 (Frankrig B). Jessen t. Meyercrone
6/s 1693 (Geh. Reg.). 2 Chr. V’s Dagbog 10/s 1693 (Geh. Arch. Aarsb. VII. 41).
Jessen Prot. over Konferencen 10/s med Lexington og Hop (Gehejmekons. Ark.
Læg: Kone. t. Prot. over Konf. etc.). Gehejmekons. Prot. 10/s 1693.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
