Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
599
Nr. 27. 1693. 29. Sept.
mente ikke, at en saadan Erklæring kunde være til nogen Nytte, da Kongen
jo dog kun kunde give den paa den Beiingelse, at Forhandlingerne førte
til et heldigt Resultat. Konigsegg og Fuchs mente, al Herlugerne derved
ogsaa kun segle al bevare Decorum, for at man ikke skulde sige, at de
var blevne tvungne. — I en privat Skrivelse til Jessen udlalte Ehrenschild,
at Konigseggs og Fuchs’ Forslag øjensgnlig væsentlig tilsigtede at vinde
Tid og sinke Indrykningen af Kongens Tropper i Lauenborg i det Haab,
at der skulde ske et eller andet,som vilde hindre den. Ehrenschild mente
dog, at man skulde skynde sig med Operationerne, inden England og
Nederlandene fik Tid til at træffe Forholdsregler derimodk
Den lb. Aug. kom Lexington og Hop iilbage fra Lyneborg til Kinne
berg. I den Konference, der straks afholdtes med dem, meddelle de, at
Celle og Hannover absolut ikke vilde gaa ind paa at rasere Fæstnings
værkerne iog ved Ralzeburg. De forlangte Tilbagedragning af de konge
lige Tropper; naar del var sket, var de villige til at forhandle om alle
rimelige Forslag. Fra dansk Side svaredes herpaa, at man var meget
forbavset over det brunsvig-Iyneborgske Forslag. Christian V vilde nu gaa
til virkelig Aktion og vilde overfor Gud og Verden være undskyldl for
Følgerne. Han vilde i Rensborg afvente, hvad man yderligere maatle
have at forcbringe. Lexington og Hop svarede, al saafremt Christian V
holdt fast paa Raseringen af Fæslningsværkerne, var det unytligt al
bryde Hovedet med at finde paa andre Udveje, skønt de ellers nok mente
at kunne foreslaa saadanne. De Danske bad dem komme frem med disse,
saa vilde de forelægge dem for Kongen. Lexington og Hop foreslog der
efter som deres eget Forslag, at Kongen i Løbel af 5 Dage skulde trække
sine Tropper ud af Lauenborg. Der skulde derefter sluttes en Traktat,
saa der ikke mere kunde tilføjes Danmark nogen Skade fra Sachsen-
Lauenborg, idet Brunsvig-Lyneborg herefler kun maatte holde en mindre
Garnison i Landet, der ikke kunde forurolige Kongen, og skulde trække
Resten af deres Tropper tilbage over Elben. Kongen maatte til Gengæld
heller ikke paa sine Grænser holde Troppemasser, der kunde forurolige
Brunsvig-Lyneborg, Begge Dele skulde sikres ved en gensidig Garanti.
Lexington tilføjede, at Kong Vilhelm III af England i saa Fald for sine
Undersaatters Vedkommende vilde bevilge Kongen en Elbtold paa 1 Mill.
Rdlr. og fremme en saadan Tolds Bevilligelse hos Kejseren og andre.
Danmark skulde dog saa slutte sig til Kejseren, bryde med Frankrig og
overlade England de bOOO Md., som det tidligere havde tilbudt at levere
Kejseren for Elbtolden. Christian V afviste dog straks disse Forslag. Han
vilde nu lade sin Armé rykke frem, men naar den ratzeburgske Sag var
ordnet, vilde han være villig til at forbinde sig nærmere med England.
Lexington og Hop erklærede derefter, al England og Nederlandene saa
1 Rei. fra Ehrenschild n/a 1693 (T. K. U. A. Alm. Saml.). Ehrenschild t.
Jessen ll/s 1693 (Gehejmekons. Ark. Brevveksling mell. Ehr. og Jessen).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
