Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 27. 1693. 29. Sept. 601
Nægtede Celle og Hannover at gaa ind paa Kongens Forslag, var der
givet Ordre til al bombardere og blokere Ralzebarg. Vilde nogen mod
Forventning blande sig heri, venlede Kongen i Folge sin Traktat med
Sverrig Hjælp derfrå og anmodede herved om den 1.
Mæglerne forlsatte dog stadig deres Arbejde for at hindre Fjendt
lighedernes Udbrud. I en Konference, som den brandenborgske Afsending
Falaiseau havde med de danske Ministre, anmodede han paang om, at
de danske Tropper ikke vilde begynde Fjendlligheder og ikke gaa over
Elben. I Konsejlei vedtog man at svare, at saafremt de kejserlige, engelske,
nederlandske og brandenborgske Afsendinge i deres Principalers Navn
vilde love, at Kejseren ikke, som han havde truet med, vilde udstede Avo
catorier mod Kongen, at England og Nederlandene ikke vilde foretage
sig noget mod Kongens Undersaatters Handel og at Brunsvig-Lyneborg,
bortset fra Ralzebarg og det sachsen-lauenborgske, ikke vilde foretage
sig noget mod Kongen, hans Tropper eller Undersaatter, vilde Kongen
love, at hans Tropper ikke skålde overskride Elben, skønt det sachsen
lauenborgske Territorium ogsaa strakte sig paa den anden Side Elben.
Han vilde have en positiv Erklæring herom inden den 20. Aug., men der
efier ikke være bundel til sit Løfte, hvis Erklæringen ikke gaves 2.
Underhaanden søgte Brunsvig-Lyneborg ogsaa at komme til en For
staaelse med Kongen paa en videre Basis. Oberst Thomas Bulow, en
Broder til den celleske Overhofmarskal Joachim Heinrich Bulow og Svo
ger til den hannoveranske Kammerpræsident Otto Grote, foreslog paa
Foranledning af denne sidste, at han skulde refse til ham for at tale
med ham om en Bilæggelse af Striden. Med Kongens Tilladelse rejste
han ogsaa fra Itzeho lb. Aug. De Forslag, han bragle tilbage 18. Aug., var
dog ikke egnede til al bilægge Striden. Hovedindholdet var: 1. De bruns
vig-lyneborgske Hertuger erklærede sig villige til at rasere Udenværkerne
ved Ralzebarg, besiaaende i to detacherede Bolværker og en Ravelin.
2. For al Kongen kunde være sikker paa del brunsvig-lyneborgske Huses
oprigtige Hensigt, vilde man i den foreslaaende Traktat love, al Fæst
ningen Ralzebarg skulde forblive i den Tilstand, hvori den nu var, dog
paa den Betingelse, al naar Fæstningen raseredes, skulde de have Tilla
delse til al drage en Mur omkring Byen, for al ikke ved Viniertide enhver
kunde spadsere lige ind. 3. Man vilde være villig til at slutte en defensiv
Alliance med Kongen, ogsaa omfattende Sachsen-Lauenborg, der skulde
være sikret mod Angreb, indtil Successionssagen var afgjort. 4. Hvis
Brunsvig-Lyneborg fik Sachsen-Lauenborg tilkendt, var de villige til at
bytte det mod Oldenborg og Delmenhorst paa den Maade, man blev enig
om. 5. Til Gengæld haabede man, at Kongen vilde gaa med til den han
noveranske Kur og ikke foretage sig noget mod Primogeniluren. Hertu
Chr. \ t. Juel og Luxdorph 16/s 1693 (Geh. Reg.). 2 Gehejmekons
Prot. 16/s 1693.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
